Borgere med misbrug afvises i psykiatrien

Misbrug skal udredes og behandles som en psykisk lidelse. Og ansvaret skal ligge i regionerne. Det er holdningen hos flere centrale aktører i psykiatrien, der reagerer på, at mennesker med brug for psykiatrisk behandling bliver afvist på grund af misbrug af alkohol eller stoffer på trods af, at både organisationer og psykiatrien har påpeget problemet i årevis.

Voksne og psykiatri

4. maj 2021

Af Niels Svanborg
Journalist

Denne artikel er et uddrag fra LOS’ medlemsblad GI LOS nr. 1 2021

 

“Kom igen når du ikke længere er misbruger”

”Kom igen når du ikke længere er misbruger.” Med den besked må mennesker med psykiske lidelser forlade psykiatrisk afdeling uden mulighed for behandling. Årsagen er ikke, at de ikke har brug for behandlingen, men at de lider af et misbrug af alkohol eller stoffer.

Misbrugere afvises – trods sammenhæng mellem misbrug og psykiske lidelser

Da organisationen Bedre Psykiatri sidste år spurgte pårørende til mennesker med både psykiske lidelser og misbrug, svarede halvdelen af undersøgelsens 400 deltagere, at de havde oplevet, at deres syge pårørende var blevet afvist i psykiatrien. Samme oplevelse har flere af medlemmerne hos LOS – Landsorganisationen af sociale tilbud, når de søger psykiatrisk behandling til borgere med psykiske lidelser.

Det stiller både borgere og personalet på et botilbud i en urimelig situation, når de bliver afvist på grund af borgerens misbrug. Når vi ved, at misbruget for en stor del har en direkte sammenhæng med de psykiske lidelser, så skal det være muligt at få en koordineret behandling. Alternativet er, at man efterlader personalet med ansvaret for en borger, der vil blive tiltagende dårlig,” siger Laust Westtoft, der er strategisk og politisk chef i LOS.

En meget sårbar gruppe

”Det er en meget sårbar gruppe, der får meget dårlig hjælp. Det er nogle af de mest sårbare i psykiatrien. Vi oplever det meget tydeligt i vores rådgivning, hvor de pårørende henvender sig. Deres pårørende bliver afvist i psykiatrien, hvis de er berusede eller påvirkede. Samtidig oplever de, at det er umuligt at komme i gang med at blive afvænnet, før der bliver taget hul på at få behandlet den psykiske sygdom. Fordi beruselsen og stofferne er egentlig selvmedicinering,” siger Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Ifølge Bedre Psykiatris undersøgelse oplever mindre end hver femte pårørende, at behandlerne i psykiatrien tager højde for den syges misbrug, og kun hver femte har oplevet, at der har været kontakt mellem psykiatrien og kommunens misbrugscenter.

”Det er en ret stor gruppe af borgere, der har nogle meget dårlige liv og som dør mange år før os andre. Det kunne gøre en stor forskel i deres trivsel, at man kunne give dem denne dobbeltindsats og ikke har det som betingelse, at man skal være ædru, før man kan få behandling,” siger Jane Alrø Sørensen.

Misbrugere afvises når psykosen klinger af

Men det er ikke kun blandt de sociale tilbud og pårørende, man ser et behov for handling, når det gælder dobbeltdiagnoserne. Gitte Ahle, der er speciallæge i psykiatri og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, ser det som et af de mest alvorlige problemer i det, hun kalder ”den lidende psykiatri”.

”Det er ikke kun dobbeltdiagnoserne, der er et problem. Det handler også om de mennesker, der ”kun” har et misbrug. Vi ved ikke, hvad der er hønen, og hvad der er ægget. Det er et stort problem, at så snart man kommer ind i en psykiatrisk skadestue og fortæller, at man ryger hash eller har taget kokain og er psykotisk, så bliver man afvist i det øjeblik, psykosen er klinget af, fordi så skal man have behandlet sit misbrug, før man kan få udredt, om man har en grundlæggende psykoselidelse,” siger Gitte Ahle.

Patienter med dobbeltdiagnoser er særligt udfordrede i psykiatrien

Gitte Ahle ser gruppen af patienter med dobbeltdiagnoser som en af de mest udfordrede i psykiatrien.

”De har en lidelse i det organ, som de skal bruge til at søge hjælp med, altså hjernen. Har man ondt i knæet, så kan man planlægge, at nu vil man gerne have opereret sit knæ. Det kan disse mennesker ikke. De fleste har problemer med deres kognition og problemer med f.eks at møde til rette tid og sted, og så byder vi dem, at de skal møde flere forskellige steder. Og at de selv skal koordinere den indsats, de skal have for deres alvorlige lidelse,” siger Gitte Ahle, der mener, at misbrug skal betragtes som en psykiatrisk lidelse.

Misbrug er en psykisk lidelse

”Misbrug er en psykiatrisk lidelse. Det står i WHOs ICD-10 diagnostiske kriterier under ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”. Det hører under psykiatrien. Det har desværre bare været opfattelsen, at misbrug er noget, folk selv vælger. De kan bare lade være. Men der er ingen tvivl om, at har du en grundlæggende anden psykiatrisk sygdom, der begynder med en uro eller påtrængende stemmer, så finder en del ud af, at man kan få ro ved at ryge hash. Derfor kan vi ikke vide, om disse mennesker faktisk har haft en grundlæggende psykoselidelse og selvmedicineret sig, eller om det er hashen, der har forårsaget, at man har udviklet psykosen. Rigtig mange af dem, der har et misbrug, har en underliggende psykoselidelse eller disposition i forvejen. Så misbruget skubber til, at den udvikler sig. Af dem, der misbruger alkohol, har halvdelen en psykisk lidelse. Og 75 procent af dem med stofmisbrug har en psykisk lidelse,” forklarer Gitte Ahle, der mener, at udredning og behandling af misbrug og psykiske lidelser skal ske samme sted.

Tema om socialpsykiatrien

Denne artikel stammer fra LOS’ medlemsblad fra april 2021 med tema om socialpsykiatrien. Læs flere artikler her