Specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem
Her finder du vigtig viden om specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, herunder krav til godkendelse, tilsyn, og undervisning.
Henvisning til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem
Specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem kan modtage elever, som er anbragt på børne- og ungehjem eller have dagelever, som modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på specialundervisningstilbuddet.
Hvis kommunen i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse bliver opmærksom på udfordringer vedrørende barnets undervisningsbehov, skal det vurderes hvorvidt en pædagogisk-psykologisk vurdering skal foretages som baggrund for en mulig henvisning til et specialundervisningstilbud jf. barnets lov § 22, stk. 4. Dette gælder børn og unge, som på baggrund af en børnefaglig undersøgelse bliver anbragt.
Godkendelse og kvalitetsaftaler
Beliggenhedskommunen godkender specialundervisningstilbuddet efter ansøgning fra børne- og ungehjemmet. Ansøgningen skal indeholde børne- og ungehjemmets bud på udfyldning af en kvalitetsaftale.
Kvalitetsaftalen skal som minimum indeholde:
- Navn, cvr-nummer og eventuelt institutionsnummer
- Adresse og fysiske rammer
- Antal pladser
- Ejerforhold, og om behandlings- og specialundervisningstilbuddet er en afdeling af et tilbud eller om tilbuddet indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion.
- Målgruppe
- Ydelser
Derudover indeholder kvalitetsaftalen kvalitetsparametre, som skal være opfyldt, for at specialundervisningstilbuddet kan blive godkendt. De omhandler blandt andet undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold, kompetencer og samarbejde med det lokale skolevæsen mv.
Til indgåelse af en kvalitetsaftale mellem beliggenhedskommunen og behandlings- og specialundervisningstilbuddet findes der en skabelon i bilag 1, som angivet i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler m.v. i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem. Skabelon til at skrive i og udfylde findes her.
STUK har udarbejdet en håndbog til indgåelse af kvalitetsaftale. Håndbogen om indgåelse af kvalitetsaftale mellem kommune og specialundervisning på børne- og ungehjem kan læses her.
STUK har yderligere udarbejdet en vejledning. Vejledningen om behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem kan læses her.
Jf. § 22 b i folkeskoleloven og § 21-22 i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler m.v. i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem.
Geografisk afstand mellem specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem
Hvis man er et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem, skal man være opmærksom på, hvor langt der geografisk er mellem børne- og ungehjemmet og specialundervisningstilbuddet. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, herefter STUK, har på deres hjemmeside anført, at:
”Undervisningen på et børne- og ungehjem må foregå i fysisk gåafstand (ca. 1 km) til børne- og ungehjemmet. Det er i den forbindelse centralt, at eleverne skal have en oplevelse af at det er ét tilbud på trods af afstanden. Den korte afstand tager afsæt i, at målgruppen af elever til specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem har så store adfærdsmæssige vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid vil være mest hensigtsmæssigt at undervise dem i deres børne- og ungehjem på en sådan måde, at undervisningen indgår som en integreret del af det samlede tilbud i børne- og ungehjemmet.
Afstandskriteriet på ca. 1 km. er udtryk for STUK’s vejledning om reglerne til kommuner og tilbud om, hvordan de skal forholde sig til indgåelse af kvalitetsaftaler. Der er ikke tale om et krav. STUK udelukker herved ikke, at der kan være tilfælde, hvor afstanden efter en konkret vurdering kan være større eller mindre, og hvor andre kriterier kan tillægges større vægt. Det er i sidste ende kommunerne, der vurderer, om kvalitetsaftalerne er udfyldt korrekt og om tilbuddene opfylder betingelserne for at indgå kvalitetsaftale.”
I tilfælde af at børne- og ungehjemmet er beliggende mere end 1 km. fra specialundervisningstilbuddet, anfører STUK, at det er op til en konkret vurdering foretaget af kommunen, om tilbuddet er et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem eller er behandlings- og specialundervisningstilbud.
Se mere på STUK’s hjemmeside under spørgsmål og svar.
Tilbuddets oplysningspligt
Som børne- og ungehjemmet har man oplysningspligt, hvis der sker væsentlige ændringer, som har betydning for kvalitetsaftalen, herunder stamdata og målgrupper. Væsentlige ændringer er fx forandringer i målgruppen, så det kræver ændringer i kvalitetsaftalens elementer fx kompetencer ved medarbejdergruppen.
Tilsyn
Beliggenhedskommunen skal fører tilsyn med, at specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand på specialundervisningstilbuddet har den fornødne kvalitet, at tilbuddet overholder kvalitetsaftalen og dermed betingelserne for godkendelse.
Jf. § 26 i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler m.v. i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem.
Fritagelse fra fag og afholdelse af prøver
En skoleleder fra en af kommunens folkeskoler udpeges af beliggenhedskommunen til at træffe beslutning om den enkelte elevs fritagelse fra fag og prøver. En skoleleder udpeges også som ansvarlig for afholdelse af test, prøver og den nationale trivselsmåling.
Jf. § 7-8 i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler m.v. i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem.
Minimumsstørrelse
Specialundervisningstilbuddet skal være normeret til mindst ti elever ved skoleårets begyndelse. Ved normering forstås det forventede gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret. En undtagelse fra minimumskravet på 10 elever er børne- og ungehjem med tilknyttede skibsprojekter, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet det.
I forhold til vurderingen af om man som tilbud lever op til kravet om minimumsstørrelse anfører STUK følgende:
Når kommunalbestyrelsen skal vurdere, om en ansøger kan leve op til minimumskravet, kan det bl.a. tages i betragtning, om der er lokaler, personale og økonomi til en normering på mindst 10 elever, og om der er en formodning om, at det gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret vil være på 10 eller derover.
Jf. § 9-12 i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler m.v. i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem.
Regler for magtanvendelse
Specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem skal være opmærksom på, at der gælder forskellige retningslinjer, hvad angår reglerne for magtanvendelse, som er betinget af de elever, der går på skolen. På specialundervisningstilbud gælder reglerne om fremme af god orden i folkeskolen. For elever anbragt på børne- og ungehjemmet gælder dog reglerne for magtanvendelse ifølge lov om voksenansvar.
Jf. § 6 i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler m.v. i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem, og § 52 a i folkeskoleloven.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal kvalitetsaftalen være godkendt?
Kommunerne skal have indgået kvalitetsaftaler inden 30. juni 2024.
Hvad sker der, hvis kvalitetsaftalen ikke bliver godkendt?
Da en indgået kvalitetsaftale er en forudsætning for at blive godkendt som behandlings- og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, jf. Folkeskoleloven § 22 b, vil konsekvensen af en ikke godkendt kvalitetsaftale være, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet ikke kan modtage elever.
Hvad er beliggenhedskommunens beføjelser, hvad angår godkendelse af kvalitetsaftalen?
Kommunerne skal sagligt vurdere kvalitetsaftalerne og på baggrund heraf træffe afgørelse om indgåelse af kvalitetsaftale. Vurderingen af, om tilbuddet har den fornødne kvalitet, vil være en samlet vurdering af, hvorvidt tilbuddet lever op til kvalitetsaftalens temaer, herunder kvalitetskriterier og indikatorer, sammenholdt med tilbuddets målgruppes støttebehov. STUK anfører ligeledes hertil, at ”en beliggenhedskommune skal godkende et tilbuds kvalitetsaftale, såfremt den vurderes at have den fornødne kvalitet.”
Hvordan skal forhandlingsperioden mellem indsendelse af kvalitetsaftale til kommunen og fristen for godkendelse af kvalitetsaftalen forløbe ift. samarbejdet med kommunen?
STUK anfører som svar her til, at processen for indgåelse af den gensidige aftale, herunder kvalitetsaftalen, procesmæssigt kan være forskellig – både fra beliggenhedskommune til beliggenhedskommune og evt. også mellem beliggenhedskommunen og det enkelte specialundervisningstilbud. Det er centralt, at der er dialog ift. gensidig afstemning mellem tilbud og kommune.
Hvordan skal kommunen vurdere om de vil godkende et tilbud?
Til dette anfører STUK, at man som tilbud skal man leve op til kvalitetsaftalens elementer, men at der kan forekomme dele eller ændringer for tilbuddet i processen, der gør, at dele af ansøgningen opstilles, som en eller flere forventninger. Beliggenhedskommunen skal efterfølgende vurdere, om man som tilbud har sandsynliggjort, at praksis vil leve op til alle elementerne (det forventede).
Kan en beliggenhedskommune afvise en anden kommune, som vil henvise en elev til tilbuddet?
Hertil anfører STUK, som udgangspunkt ikke, men hvis en beliggenhedskommune fx ikke har plads eller kapacitet til et barn, kan henvisningskommunen ikke presse det igennem. STUK forventer, at kommunerne samarbejder til gavn for børnene.
Kan kommunen med henvisning til udbuddet fastsætter en fast takst og ramme for økonomien, som tilbuddet skal efterleve for at få godkendt kvalitetsaftalen?
STUK anfører hertil, at der ikke er hjemmel i folkeskoleloven til at betale en merpris for undervisningen. Herudover er taksten hverken reguleret i folkeskolelovgivningen (herunder kvalitetsaftalebekendtgørelsen) eller i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud. De almindelige forvaltningsretlige regler om saglighed og lighed gælder. Vigtigt er, at der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og omkostninger og at økonomien giver mulighed for den fornødne kvalitet, herunder i forhold til pris og målgruppe.
Har du spørgsmål?
Alberte Mira
Cand. jur. -
9215 5101
ami@los.dk