Egenbetaling for borger ved ophold på midlertidigt botilbud

Når borgeren flytter på midlertidigt botilbud i henhold til lov om social service § 107, skal handlekommunen fastsætte egenbetaling for borgeren.

Handlekommunen skal fastsætte egenbetaling for borger som er bevilliget ophold på et midlertidigt botilbud i henhold til lov om social service § 107.

Kommunen opkræver egenbetalingen for både husleje, el og varme og for de udgifter som er en integreret del af botilbuddet.

Kommunen skal over for borgeren fremsende en afgørelse, hvor det fremgår hvilke ydelser som indgår i egenbetalingen.

 

Hvilke udgifter kan indgå

I et botilbud hvor der er tilknyttet fast personale og servicearealer, kan udgifter til f.eks. kost og tøjvask være en integreret del af botilbuddet.

Fastsættelse af betaling for ydelser som er en integreret del af opholdet, skal ske på grundlag af de faktiske udgifter.

Kommunen kan vælge at borgeren skal betale for kost, tøjvask m.v. som en integreret del. Disse ydelser kan indgå i en servicepakke. Dette gælder også selv om borgeren fravælger et eller flere måltider i botilbuddet eller ikke anvender botilbuddets vaskeordning.

Hvilke oplysninger skal kommunen have fra botilbud

Når en borger flytter ind på jeres botilbud, så skal I fremsende oplysninger til kommunen om udgifter til husleje; forbrugsydelser, herunder el og varme. Hvis I har ydelser som er integreret i botilbuddet f.eks. kost, vaskeordning e.l. skal disse også oplyses til kommunen. Det er vigtigt at sige at det drejer sig om de faktiske udgifter.

Hvilke udgifter kan borgeren fravælge

Når borgeren flytter ind, så er det vigtig at få talt med borgeren om de evt. ønsker at tilkøb andre ydelser, hvis I har det på jeres botilbud. F.eks. kørsel med jeres bus. Dette kan borgeren nemlig godt fravælge.

Beregning af egenbetaling

Når kommunen har modtaget oplysninger fra jer omkring hvad det koster at bo på jeres tilbud, så anmoder kommunen borgeren om oplysninger om indtægter og udgifter.

Herefter laver kommunen en beregning af borgerens egenbetaling.

Kommunen medtager kun de nødvendige udgifter, ofte vil kommunerne ikke medtage faste udgifter til f.eks. at afdrage til gæld.

De flest kommuner har fastsat beløb til f.eks. telefon m.m. og selv om borgeren har større udgifter, så medtages kun det beløb som kommunen har fastsat.

Kommunen skal også fastsætte et beløb til personlige fornødenheder, dette dækker f.eks. over køb til hygiejneprodukter, gaver, transportudgifter m.m. Kommunen kan selv vurdere hvad beløbet er til personlige fornødenheder, hvilket betyder at borgere på jeres botilbud, kan have forskellige beløb til fornødenheder, alt efter hvilke kommune som er handlekommune.

Kommunerne medtager som udgangspunkt ikke udgifter til en opsparing, dog kan kommunerne vælge at medtage opsparing til fremtidig bolig.

Nedsættelse af egenbetalingen

Kommunen skal i forbindelse med beregningen, vurdere om egenbetalingen skal nedsættes, så borgeren har penge til personlige fornødenheder.

Rimelig egenbetaling

I forbindelse med at kommunen beregner egenbetalingen, skal kommunen også vurdere at egenbetalingen er rimelige og proportionalitet i forhold til den tilbudte bolig og den fastsatte egenbetaling.

Kommunen skal derfor sammenligne den husleje som der opkræves fra borgeren med huslejen i en sammenlignelige bolig i et konkret lejemål i nærområdet fra botilbuddet.

Kommunen bør i afgørelse til borgeren oplyse om egenbetalingen er rimelig og proportional i forhold til sammenlignelige bolig.

Hvilken indtægt indgår i beregningen

Kommunen må ikke medtage evt. formue i beregning af egenbetaling. Der er alene tale om indtægt efter skat.

Hvis borgeren ikke har en indtægt, så må kommunen ikke lave en beregning og forvente at borgeren skal betale med sin formue.

Har borgeren ikke en indtægt, så må kommunen ikke beregne en egenbetaling, og skal også sikre sig at borgeren har et beløb til kost.

Hvis borgeren har anden bolig ved siden af

Hvis borgeren forsat har egen bolig, og derfor har udgifter til husleje, så skal denne udgift indgå i beregning af egenbetaling.

Opfølgning på egenbetalingen

Kommunen bør en gang om året lave en ny beregning af egenbetalingen, da både borgerens indkomst og botilbuddets udgifter kan ændre sig. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at I i starte af hvert år sender oplysninger til handlekommunen, både når der er ændring, men også selv om der ikke er ændringer, så kommunen ved hvad borgeren skal betale i ydelser hos jer. Herefter der det kommunens ansvar at indhente oplysninger om indtægter og udgifter fra borgeren.

Hvis borgeren får en anden indtægt og andre udgifter, bør I minde borgeren om, at få sendt oplysninger til kommunen omkring disse ændringer.

Afgørelsen

Når kommunen har lavet beregningen af egenbetaling, så skal de fremsende en afgørelse til borgeren, hvor det fremgår hvilke indtægter og udgifter der er medtaget samt hvad beløbet er til personlige fornødenheder.

Det skal også fremgå om egenbetalingen evt. er nedsat.

Hvis der er udgifter som kommunen helt eller delvis ikke vil medtage, så skal kommunen i afgørelsen beskrive hvorfor udgiften ikke medtages og det er god forvaltningsskik der også er en begrundelse.

Der skal være vedhæftet en ankevejledning, så borgeren evt. kan klage over afgørelsen.

 

Hvornår træder afgørelse om egenbetaling i kraft

Afgørelse om fra hvornår borger skal starte med at betale for ophold efter lov om social service § 107 kan først være gældende fra den dag hvor afgørelse er sendt til borgeren. Det vil sige at kommunen ikke kan træffe afgørelse om at en borger skal betale opholdsbetaling med tilbagevirkende kraft.

Spørgsmål vedr. egenbetaling i henhold til Lov om social service § 107

Tina Vendelbo Nielsen

Fagkonsulent -

4888 1392