Høringssvar: Barnets lov
Barnets Lov forslag rummer flere positive elementer og åbner muligheder for nye indsatser hos sociale tilbud, men har også én stor knast, som skal afklares.
LOS har d. 24. juni 2022 afgivet høringssvar på Barnets Lov. Nedenfor er en opsummering af vores pointer.
De sidste mange uger har en lang række aktører på det sociale område knoklet for at gennemlæse de 1000 sider, der udgør forslag til en ny Barnets Lov, der langt hen ad vejen er en samling af eksisterende lovgivning i en ny hovedlov.
Formålet med loven er at sikre, at barnets stemme altid bliver hørt, og at børn oplever et børnevenligt system med en målrettet og sammenhængende indsats, der afspejler deres ønsker og behov. Børn skal have flere rettigheder, og deres stemme skal have større betydning i sagsbehandlingen.
Sproglige omskrivninger, fokus på hurtigere indsats og børnenes stemme i centrum
Sprogligt er der en række omskrivninger, der skal gøre, at børnene i mindre grad oplever stigmatisering. Fx kommer det fremadrettet til at hedde en “børneudredning” (den tidligere § 50-undersøgelse), og begrebet “Børne- og ungehjem” erstatter opholdssteder og døgninstitutioner.
Derudover ønsker man med loven at flytte tidsforbruget fra lange udredningsforløb til hurtigere igangsættelse af indsats og opfølgning på barnets trivsel, man vil give større rum til socialfaglige vurderinger, og loven er tænkt skrevet på en måde, der understøtter dynamiske sagsforløb.
Det er godt, at man med loven vil sætte børnene og deres stemme i centrum, hvis man samtidig husker at passe på dem og sikrer, at de ikke kommer i loyalitetskonflikter. Det er også godt, at man vil sætte to sagsbehandlere på såvel de svære sager som det personrettede tilsyn – hvis der i kommunerne var sagsbehandlere nok.
Knast i forslaget kan fjerne tæppet under ikke-offentlige sociale tilbud
Men lovforslaget har en kæmpe stor knast, der kan have alvorlige konsekvenser for ikke-offentlige sociale tilbud. Der fremgår af forslaget, at det fremadrettet er kommuner, regioner og selvejende institutioner, der kan drive børne- og ungehjem. Det vil være en bombe under de private sociale tilbud, der for en stor dels vedkommende er organiseret under forskellige former for virksomheder.
Det formodes, at forslaget er en fejl, der er sket i sammenskrivningen af § 66 stk. 6 og 7 i serviceloven, men LOS har talt dunder for at sikre, at der fremadrettet også er mulighed for, at børne- og ungehjem kan drives under en vifte af forskellige selskabsformer.
Åbner for nye indsatser for sociale tilbud
På den anden side giver lovforslagets fokus på fleksible og tidligt igangsatte indsatser mulighed for udvikling af nye indsatser i de sociale tilbud, da man må forvente, at der hermed kommer opmærksomhed på og opstår behov for nye tilbud for børn og unge, der kan igangsættes sideløbende med en børneudredning, ventilpladser mens behov for en eventuel anbringelse afgøres eller nye indsatser i efterværnet.
Massive økonomiske ressourcer nødvendige hvis loven skal kunne gennemføres efter intentionen
Det er essentielt, at hvis loven skal gennemføres efter intentionen, skal der tilføres massive økonomiske ressourcer – til kommuner, der skal implementere et nyt børnesyn og kunne arbejde hurtigere med flere sagsbehandlere på sagerne, og til sociale tilbud, der skal omstille sig til den nye måde at arbejde med kommunerne på.
Lovforslaget behandles i folketinget i efteråret og forventes at træde i kraft den 1. april 2023.