Forskning og udvikling

LOS deltager aktivt i medlemsrelevante udviklings- og forskningsprojekter. Udviklingsaktiviteterne kvalificerer medlemsvirksomhedernes faglige praksis og drift og tilvejebringer ny viden på det specialiserede socialområde.

LOS deltager aktivt i medlemsrelevante udviklings- og forskningsprojekter. Udviklingsaktiviteterne kvalificerer medlemsvirksomhedernes faglige praksis og drift, og tilvejebringer ny viden på det specialiserede socialområde. LOS’ udviklingsprojekter bygger på forsknings- og erfaringsbaseret viden, som styrker og udvikler de sociale tilbuds indsats. Der inddrages relevante politiske aktører og andre interessenter i de forskellige projekter for at resultaterne bedst muligt kan forankres i praksis.

LOS projektaktiviteter kan inddeles i tre kategorier

• Fondsstøttede udviklingsprojekter
• Medlemsfinansierede udviklingsprojekter
• Eksterne projekter

Om LOS’ fondsstøttede udviklingsaktiviteter

LOS er og har i flere projekter varetaget projektstyring, udførelse og analysearbejde. Ved disse projekter søges der midler fra større og mindre fonde med henblik på at finansiere større dele af projektet. Projekterne har til formål at udbrede viden om tiltag, metoder eller praksis, der i første omgang kan komme projektdeltagerne til gode, men hovedformålet er at udvikle viden, der kvalificerer det specialiserede socialområde generelt.

Fondsstøttede udviklingsaktiviteter

Projekt “Hvad virker” er et udviklingsprojekt, der centrerede sig om et samarbejde mellem LOS’ konsulenter og praktikere fra det specialiserede sociale område (ca. 35 forskellige tilbud) med indspark fra en række interesseorganisationer samt forskere. Gennem projektet er en række temaer om udfordringer angående resultatdokumentation blevet identificeret på tværs af sociale tilbudstyper (opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud). Disse tematikker er blevet samlet i en refleksionsskabelon. Refleksionsskabelonen indskriver sig i en ambition om at bidrage til at skabe lokal evidens for, hvilke indsatser der virker og samtidigt bidrage til, at det enkelte tilbud på et kvalificeret grundlag bliver i stand til at dokumentere, hvorfor nogle indsatser virker bedre end andre.

Projektet blev afsluttet i 2015.

Projektet er støttet af: Bikubenfonden, Helsefonden, Ministeriet for ligestilling, integration og sociale forhold

Hjælpeværktøjer

Refleksionsskabelon Vejledning

Refleksionsskabelon – Dimensioner

Refleksionsskabelon tomme skemaer

Projektet “Kvaliteten af dagbogsnotater” blev gennemført i et tæt og konstruktivt samarbejde med Semaiskolen og LOS, der i 2015 satte fokus på dagbogsnotater, formålet med notaterne og ikke mindst betydningen af de ord man vælger at skrive i dagbøgerne. Dagbogsnotater kan danne udgangspunkt for dokumentation, opfattelser om borgeren og virksomhedens generelle holdning til borgeren. Derfor har dagbogsnotaterne afgørende betydning for borgerens ophold. Derfor fokuseres der på, hvordan man anvender dagbogsnotater, og hvilken betydning det har for stedets opfattelse af borgeren.

Projektet er afsluttende blevet til en rapport om projektets proces og resultater, samt et refleksionsskema, man med fordel kan benytte sig af, hvis man vil kvalificere sine dagbogsnotater. Læs rapporten og download skemaet her

Projektet er udført på baggrund af en bevilling til Semaiskolen fra Fonden PRO

Kvaliteten af dagbogsnotater -Projektbeskrivelse

Refleksionsskema til kvalificering af dagbogsnotater

Projektet “Afprøvning af metoderne ART og AM og metodernes betydning for anvendelse af magt på sociale tilbud” vil via afprøvning af metoderne AM (Anger Management) og ART (Aggression Replacement Training), på udvalgte sociale tilbud, undersøge disse metoders effekt i forhold til at nedbringe anvendelsen af magt og antallet af episoder, der kan ende ud i anvendelse af magt på sociale tilbud for børn, unge og voksne i udsatte positioner. I projektet er i alt 20 personaleenheder blevet uddannet i enten AM og ART ved Professionshøjskolen UCC (Nu Københavns professionshøjskole).

Projektet undersøger metodernes effekt på tre typer tilbud:
• Opholdssteder § 66 primært med børn og unge
• Botilbud §107 og §108 med primært unge voksne
• Skoler

Projektet forventes endeligt afslutte i december 2018, hvor man derefter vil kunne læse om projektets resultater her på siden.

Projektet er finansieret med støtte fra Trygfonden.

Projektet er et tæt samarbejde mellem Lundekollektivet og LOS, der i løbet af 2017 og 2018 fokuserer på, hvad der udgør en god anbringelse. Projektet er et praksisnært pilotprojekt, der blandt andet involverer tidligere anbragte børns og unges syn på egen anbringelse.

Målet er
• At afdække, hvad der udgør et kvalitetsophold – set fra tidligere unges optik.
• At identificere forskellige aktørers (institutionens, de pårørendes og samarbejdsparters) opfattelser af, hvad kvalitet i anbringelser er.

Projektet er finansieret med støtte fra Fonden PRO, Lundekollektivet og LOS

Om LOS’ medlemsfinansierede udviklingsprojekter

LOS’ medlemmer kan også hyre LOS til at varetage lokale udviklingsprojekter og opgaver. Her er det medlemsvirksomheden, der kommer til LOS med et ønske om at undersøge eller udvikle bestemte områder vedrørende det enkelte tilbud.

Medlemsfinansierede udviklingsprojekter

Langholt hyrede i 2016 LOS til at varetage et lille lokalt udviklingsprojekt med det formål, at skabe en dokumentationsform alle Langholts medarbejdere kunne tage del i. For at kunne lykkes med opgaven fokuserede projektet på at skabe en sammenhængende og målrettet indsats, der tog afsæt i Langholts faglige tilgange. Projektet satte fokus på sammenhængen mellem de faglige tilgange, den daglige pædagogisk praksis og de ønskede resultater og hvordan man måler på dem. Således var det vigtigt, at resultatdokumentationen kunne integreres i det daglige pædagogiske arbejde, og at dokumentationsarbejdet på daværende tidspunkt og fremadrettet giver mening for hele medarbejdergruppen.

Projektet bestod af to temadage med workshops, hvor hele personalegruppen var til stede.

Læring og refleksion

 

Flere af LOS’ medlemmer har benyttet sig af LOS’ undersøgelse af udviklingspotentialer i forhold til trivsel og kvalitet. Undersøgelsens formål er, at identificere om der er områder, hvor virksomheden kan øge borgernes og medarbejdernes trivsel. Undersøgelsen vurderer ikke om borgere og medarbejdere trives eller mistrives i virksomheden, men identificerer mulige rum for forbedringer. Undersøgelsen fokuserer på at finde de områder, hvor virksomheden som organisation har en risiko for at udvikle et problematisk arbejdsmiljø for medarbejderne samt et problematisk ophold for borgerne. Undersøgelsens rapport fokuserer således på potentielle udfordringer og styrker, der kan guide organisationsudviklingen frem mod at øge trivsel og kvalitet for medarbejdere og borgere. Undersøgelsen er målrettet de virksomheder, der ønsker at få et kvalitetstjek, der handler om, hvordan borgerne, de pårørende og kommunerne oplever den overordnede trivsel og kvalitet af borgerens ophold og medarbejdernes vurdering af trivsel på arbejdspladsen generelt.

 

Om LOS’ eksterne Projekter

LOS deltager som sparringspartner i flere projekter, der varetages af andre organisationer. Her deltager LOS i styrings- og følgegrupper eller varetager andre opgaver i forbindelses med projekterne. Projekterne har til formål at udbrede viden om tiltag, metoder eller praksis, der i første omgang kan komme projektdeltagerne til gode, men hovedformålet er at udvikle viden, der kvalificerer det specialiserede socialområde generelt.

Eksterne projekter

Styrket Indsats har i 2015-2017 arbejdet for at forbedre skolegang og livsduelighed blandt anbragte børn. Projektet har ført til en nuanceret forståelse af, hvorfor det er så svært at arbejde med anbragte børns faglige udvikling samt en opdagelse og videreudvikling af de skjulte løsninger, hvor vi i dag lykkes på trods. LOS sad med i følgegruppen og flere af LOS’ medlemsvirksomheder deltog i projektet. Læs mere om Projekt Styrket Indsats .

Projektet blev finansieret af Egmont Fonden.

Projektet omhandler bedre trivsel og forebyggelse blandt anbragte børn og unge og er et to årigt metodeudviklingsprojekt vil forebygge gråzoneprostitution og udsathed blandt udsatte børn og unge, der bor på opholdssteder på Sydsjælland. VELUX FONDEN har støttet projektet med 4 millioner kroner. LOS sidder med i følgegruppen og en lang række af LOS’ medlemsvirksomheder har deltaget i projektet.

Læs mere om Projektet Unge til salg

LOS har indgået et samarbejde med gadeidrætsorganisationen GAME om et gadeidrætsprojekt målrettet børn og unge op til 15 år. Projektet hedder ”Fællesskab på Asfalten” og skal bidrage til at støtte børnene i personlig udvikling og aktiv deltagelse i et socialt fællesskab i civilsamfundet. Intentionen er at give børnene nogle sociale færdigheder, der kan lette deres dagligdag, forbedre deres livskvalitet og også influere positivt på deres skolegang.

GAME står for gennemførelsen af af projektet, der løber fra 2018 til 2021. Projektet er støttet af VELUX FONDEN og Sundhedsstyrelsen

Fagprofessionelle fra de sociale tilbud får i projektet en gadeidrætsuddannelse, som giver nogle redskaber til at tilrettelægge fritidsindsatser for målgruppen. Det er gratis at deltage i projektet, men der er krav om, at en gruppe af fagprofessionelle deltager sammen med deres elever (antal fagprofessionelle afhænger af deltagerantal, normering osv.).

Læs mere om projektet Fællesskab på Asfalten

Efterværn og LOS

Mange anbragte unge oplever at efter deres 18. år, hvor anbringelsen ophører, en vanskelig overgang til voksenlivet. Ofte kan skiftet opleves problematisk, da den nye voksne nu står overfor usikre boligforhold og manglende netværk, der kan guide eller understøtte den unge voksne, der hvor der er behov. Samtidig viser forskningen, at færre tidligere anbragte unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse sammenlignet med unge, der ikke har været anbragt. Derfor er efterværn vigtigt, og både forskning og de unges egne erfaringer peger på, at gode efterværnsinitiativer kan gøre en forskel. Du kan læse mere om unges erfaringer med efterværn i LOS’ publikation 10 Stærke Historier 2014

I LOS mener vi, at Efterværn er et samfundsanliggende. Derfor har LOS et vedvarende fokus på efterværn og med hjælp og støtte fra Mandrup Philipsens legat og Fonden PRO har LOS samlet viden om efterværn og efterværnsinitiativer her på denne side. Læs mere  om LOS’ eget efterværnsinitiativ og andre projekter og tiltag, der kan hjælpe den unge over i voksenlivet.

Om efterværn

Efterværn er et tilbud til unge, der indtil det 18. år har haft en fast kontaktperson samt unge, der har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke. Efterværn kan være den faste støtte som kan gøre en forskel for de unge i forhold til at lande sikkert i voksenlivet. Det er ikke et retskrav, at unge på opholdssteder pr. automatik får tilbudt efterværn.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den unge er bosat, kan ifølge servicelovens § 76 tilbyde støtte til unge i alderen 18-22 år, der har været anbragt udenfor hjemmet umiddelbart før den unge fylder 18 år, når det er af væsentlig betydning for den unges behov for støtte. Efterværn ydes som et tilbud, hvis den unge accepterer tilbuddet om støtte.

Serviceloven giver hjemmel til at tilbyde den unge flere forskellige former for efterværnsforanstaltninger. Efterværn er dermed ikke en enkelt ydelse i sig selv, men indeholder en række støttemuligheder efter servicelovens § 76. Unge, der har været anbragt udenfor hjemmet umiddelbart inden den unge fylder 18 år, kan tilbydes:

  • Opretholdelse af et døgnophold på et anbringelsessted som fx i en plejefamilie, på døgninstitution eller i eget værelse (§ 76, stk. 3, nr. 1)
  • At der udpeges en fast kontaktperson for den unge, eller at en kontaktperson kan opretholdes for de unge, som tidligere har modtaget denne form for støtte (§ 76, stk. 2 eller § 76, stk. 3, nr. 2)
  • At der etableres en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted (§ 76, stk. 3, nr. 3)
  • Andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge (§ 76, stk. 3, nr. 4)

Tilbud om efterværn kan ifølge serviceloven tildeles helt frem til den unge fylder 23 år, hvis den unge vurderes at have behov for det. Tilbuddet kan også genetableres, hvis den unge har fortrudt sit valg om ikke at tage imod tilbuddet. Det kan fx være, hvis den unges situation og støttebehov har ændret sig med tiden. Det gælder også, selvom den unge tidligere har modtaget efterværn eller måske har afvist tilbud efterværn og senere fortrudt (§ 76, stk. 4).

Tilbud om efterværn kan ikke tidsbegrænses i udgangspunktet, men skal ophøre, når det ikke længere udfylder sit formål i forhold til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år (§ 76, stk. 7).

Teksten er hentet fra Socialstyrelsen.

Læs mere om efterværn i Bekendtgørelse af lov om social service under §76 her.

Efterværn kan dække over mange typer indsatser, og endvidere kan man også støtte den unge i overgangen fra ung til voksen uden at der er blevet ’bevilliget’ efterværn fra anbringende kommune. Over de seneste år er der blevet søsat en række initiativer, der på forskellige måder søger at lette overgangen fra barn til voksen for udsatte unge. Nedenfor har vi (LOS) listet en række af de igangværende efterværns eller efterværnslignende initiativer op, man kan benytte sig af som ung, der er på vej ind i voksenlivet eller som værge, kontaktperson eller tilbud, der kan orientere sig i nedenstående initiativer og præsentere de relevante tilbud for den unge. Præsentationen af de enkelte efterværnsinitiativer er kraftigt inspireret af initiativernes beskrivelser på deres respektive hjemmesider.

Kender du til gode tiltag, som du mener bør være med på denne liste så kontakt Projektleder Martin Madsen.

Socialstyrelsen – Investering i efterværn

Socialstyrelsen står i spidsen for et større udviklingsprojekt, der går på tværs af flere kommuner. Projektet løber fra 2018-2020. Målgruppen er alle unge i alderen 18-22 år, der er i målgruppen for efterværn efter § 76 i serviceloven.

Formålet med initiativet er at de unge skal styrkes i overgangen til et stabilt og selvstændigt voksenliv med uddannelse, beskæftigelse, egen bolig og socialt netværk. Projektet centrerer sig om en omlægning, der indebærer en ændret tilgang, hvor udgangspunktet er, at alle unge, der ved overgangen til voksenliv er anbragt eller har en kontaktperson, altid skal have tilbud om efterværn. Nogle af de deltagende kommuner har allerede flere efterværnsinitiativer i gang sat inden projektets start og andre er i færd med at udvikle efterværnsinitiativer, der afprøves og evalueres under og efter projektperioden.

De syv kommuner, der har modtaget midler fra puljen med henblik på omlægning af efterværnsindsatsen, er:

  • Frederikshavn Kommune. Læs mere om Frederikshavn Kommunes efterværnsinitiativer her.
  • Gentofte Kommune
  • Guldborgsund Kommune
  • Middelfart Kommune
  • Odsherred Kommune
  • Randers Kommune. Læs mere om Randers Kommunes efterværnsinitiativer her.
  • Vesthimmerland Kommune

Den gode overgang

Center for Ungdomsforskning og Forskningscenter for Video ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet samarbejde om et forsknings- og udviklingsprojekt om unge, der flytter hjemmefra, og hvordan vi kan blive bedre til at understøtte en god overgang til voksenlivet

Projektet følger på nært hold 36 unge og deres forældre i det første år, efter de unge er flyttet hjemmefra, og skal kortlægge, hvad der kendetegner gode og dårlige overgange. Sammen med en række uddannelser, foreninger mv. vil vi også involvere udvalgte unge fra projektet til at designe og udvikle redskaber, der kan understøtte gode overgange. Projektet vil således både have en forskningsdel, der skal undersøge unges overgange fra hjemme- til udeboende, og en udviklingsdel, der skal understøtte gode overgange. Projektet er støttet af Nordea-fonden.

De Anbragtes Vilkår

De Anbragtes vilkår har samlet en portal for netværksgrupper for anbragte og tidligere anbragte. Her kan man orientere sig om netværk for unge og unge voksne fordelt geografisk ud over hele landet.

Madfællesskaberne

’Madfællesskaberne’ er et projekt der vil skabe en genvej til det gode og sunde unge liv. Projektet samler unge fra produktionsskoler, højskoler, videregående uddannelser og ungdomsråd i nye fællesskaber, som skal være med til at opbygge meningsfulde rutiner i forhold til mad, måltider og det gode unge liv.

Projektet bringer unge fra forskellige sociale baggrunde og livssituationer sammen. Målgruppen er unge mellem 16 og 24 år i hele Danmark. Nogle af deltagerne er frivilligt engagerede, nogle er under uddannelse og andre har endnu ikke valgt retning.

Projektet løber fra 1. januar 2016 til 30. juni 2019.

Projektet centrerer sig ikke direkte om efterværn, men er en mulighed for at danne netværk og fællesskaber for den unge, der centrerer sig om mad.

BoSelv App

At flytte og bo selv kan være overvældende og der er mange informationer, der skal skabes overblik over. Baglandet har samlet flere af disse i en let tilgængelig app, der guider den unge igennem flere emner så som boligøkonomi, forsikring, tøjvask, indkøb, boligydelser og meget mere. Læs mere om Baglandet nedenfor.

Baglandet

Baglandet er et kontaktsted for mennesker som har været anbragt udenfor hjemmet under deres opvækst, og et sted hvor man kan få vejledning, støtte og opbakning til at komme videre i livet. Baglandet er skabt og ledet af mennesker, der selv har været anbragt i barndommen og som derfor har en særlig indsigt i de problematikker man ofte støder på som tidligere anbragt.

Baglandet tilbyder:

  • Personlige samtaler til den unge som har brug for hjælp til at ændre på forhold, der hæmmer den unges personlige udvikling.
  • Støtte til den unge hvis han/hun har behov for at kontakte offentlige instanser m.m.
  • Mulighed for at mødes med ligestillede omkring fællesspisning, hygge og forskellige aktiviteter op til flere gange om ugen.

Det er gratis at benytte sig af Baglandets tilbud, man afgør selv hvilke tilbud man vil gøre brug af. Baglandet findes for øjeblikket i Vejle, Ålborg, Aarhus og København.

Arbejdernes Landsbank – Ordbog

Underlige ord og begreber er der nok af i en bank, og det kan være svært at hitte rede i mange af dem. Arbejdernes landsbank har samlet nogle af de vigtigste og givet dem nogle ekstra ord med på vejen.

Topdanmark

Til LOS’ kursus om privatøkonomi udviklede Topdanmark en informationsside om forsikringer med en lille video, der på en enkelt måde fortæller om forsikringer.

Budgetskabelonen

Finanstilsynet har udviklet et budgetskema, der hurtigt og nemt giver et overblik over ens privatøkonomi. Skemaet hjælper med at lægge budget, og med at overholde budget.

Lommebudget

Finanstilsynet udbyder denne app, der hjælper med at få pengene til at række længere. Penge- og Pensionspanelet har udviklet appen Lommebudget, der kan hjælpe med at få bedre styr på hvad man bruger sine penge på.

Kort fortalt

“Kort fortalt” er en guide til unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, og den kan hjælpe med mange af de praktiske og personlige udfordringer, der kan være i overgangen til voksenlivet. Du kan læse mere om guiden og downloade den via Socialstyrelsens hjemmeside.

Projekt Unik

Projekt Unik tilbyder bl.a. ungerådgivning for sårbare unge, der er eller har været anbragt herunder forløb, hvor der er brug for en effektiv og tværfagligprofessionel indsats. En del af rådgivningen er terapi, der øger de sårbare unges muligheder i forhold til at kunne mestre og håndtere hverdagen bedre. Rådgivningen henvender sig til unge, der er mellem 15-30 år. Derudover er Projekt Unik også med til at skabe fællesskaber og støttegrupper for unge i alderen 18-30 år.

Den altoverskyggende udfordring for de unge anbragte er, at de ofte ikke har det samme familie- og venskabsbaserede netværk som andre unge. Disse unge oplever derfor ofte ikke at have den samme støtte til den første tid som udeboende, som andre unge kan hente hos familie og venner. Det kan derfor være en svær opgave at lære at leve et selvstændigt liv med egen bolig og beskæftigelse samtidigt med, at man skal ’finde sig selv’ som en udeboende voksen, og det fører til ensomhed, usikkerhed og i stigende antal tilfælde af hjemløshed (Mølholt m.fl. 2012). Herunder har det også en betydning, hvorvidt man mestrer det at skulle gå fra børne- og ungeforvaltningens ’blødere omsorgsperspektiv’ til den noget ’hårdere’ voksenforvaltning, hvor kravene til selvstændighed og ansvar er noget højere (Egelund m.fl. 2009). Til risikofaktorerne kan endvidere lægges en generel lavere sundhedstilstand, risiko for gældsættelse og lavere uddannelsesniveau (Nissen 2000, Bakketeig & Backe-Hansen 2008, Egelund m.fl. 2011).  Flere forskningsresultater peger på, at prognosen for at unge får arbejde eller kommer i uddannelse bedres, hvis de har modtaget efterværn, hvilket kan identificeres i studier fra Danmark, England, USA og Norge (Andersen 2016, Clausen & Kristofersen 2008). Nedenfor har vi sammensat en række rapporter om efterværn, hvor man kan læse mere om hvad vi ved om effekterne af efterværn. Du kan også læse et mere detajleret sammendrag over den nævnte forskning i LOS og Fonden PROs projektrapport om efterværn Projekt Efterværn – Kursus om Privatøkonomi Rapport (4-09-18).

Litteratur:

Andersen, S. (2016): “THE EFFECT OF AFTERCARE ON HUMAN CAPITAL ACQUISITION AND ANTISOCIAL BEHAVIOR AMONG FOSTER CARE ALUMNI” Study Paper No. 111, The Rockwool Foundation Research Unit, København

Bakketeig, E. & Backe-Hansen, E. (red) (2008) “Forskningskunnskap om ettervern” NOVA Rapport 17/2008.

Clausen, S-E. & Kristofersen, L. B (2008) “Barnevernsklienter i Norge 1990 – 2005’” NOVA Rapport 03/2008.

Egelund, T. m.fl. (2009): ”ANBRAGTE BØRN OG UNGE” SFI 09:24, København

Egelund, T. m.fl. (2011) “Tidligere anbragte som unge voksne” SFI 11:35, København

Mølholt, A. m.fl. (2012): ”EFTERVÆRN FOR TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE” SFI 12:04, København

Nissen, P. (2000) ’Anbragte børn og risikobørn’ VERA, 13:16-29.

Links til andre rapporter om efterværn

Højen-Sørensen, A. m.fl. (2016) ”LIGE MULIGHEDER – UDSATTE BØRN OG UNGE” SFI 16:20, København

Karmsteen, K. m.fl. (2016):”ANBRAGTE UNGES OVERGANG TIL VOKSENLIVET II” SFI 16:25, København

Skårhøj, A. m.fl. (2016): ”ANBRAGTE UNGES OVERGANG TIL VOKSENLIVET” SFI 16:01, København

I 2016 bevilligede FondenPro midler til LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud med det formål, at udvikle et dialogbaseret kursus om privatøkonomi til anbragte unge, der er på vej ud i voksenlivet. Kurset er udviklet i et samarbejde mellem Gunnar Hansen og LOS. Kurset præsenterer en række emner om privatøkonomi, der kan være svære at holde koncentrationen omkring, da de virker fremmedgørende og er formuleret i et systemsprog, der virker fjern fra hverdagen. Netop derfor søger kurset at løsne op for modstanden ved disse emner, ved at gøre dem vedkommende og nærværende. Først gennem kursets bevidste humoristiske indgangsvinkel og derefter ved at forankre væsentlige pointer fra kurset i apps, links og konkrete eksempler, der sammen gør at deltagerne kan genbesøge kursets slides og pointer, og at de har fået en række redskaber, som de kan bruge i dagligdagen.

For at sikre at indholdet og formen på kurset matcher jeres målgruppe indledes hvert kursus med samtaler om den pågældende målgruppe, og hvad der er særligt brug for, at der bliver lagt vægt på mv.

Kursets indhold, form og længde

Kurset varer typisk omkring to timer, og er en blanding mellem oplæg, diskussion og øvelser blandt deltagerne og fælles drøftelser mellem deltagere og oplægsholder. Som skrevet ovenfor, så indeholder kurset en række emner, der centrerer sig om privatøkonomi for unge og unge voksne.

Kursets indhold:

  • Privatbudget, udarbejdelse af månedsopdelt budget
  • Forbedring af din økonomi, reducér dine udgifter, forøg dine indtægter
  • Job
  • Skat, forskudsopgørelse, årsopgørelse, frikort, hovedkort/bikort, restskat, skatteprocenter
  • Lønseddel, ansættelsesforhold, funktionær, timelønnet
  • Feriepenge, optjening, udbetaling dk
  • Lån, gæld, renter, ÅOP, afbetaling
  • Opsparing, bank, obligationer, aktier
  • Forsikringsforhold, indboforsikring, ulykkesforsikring, rejseforsikring
  • Boligforhold, lejebolig, andelsbolig, ejerbolig
  • Arveregler, fællesbørn, særbørn, tvangsarv, uskiftet bo, arveafgift
  • Lidt gode råd til en lettere tilværelse

Ved hvert kursus bliver der oprettet en specifik jimboside, som indeholder kursets slideshow i et mobilvenligt format. Herved kan de unge følge med på mobilen under kurset og efterfølgende have ubegrænset adgang lige ved hånden til informationen, der bliver formidlet på dagen.

Om Gunnar Hansen

At kunne fastholde de unges interesse i to timer er noget af en udfordring. ”Det at kunne arbejde interaktivt med film, mobiltelefon, apps og slides, giver mange muligheder i et oplæg og det kan være med til at fastholde interessen og koncentrationen, når man skal formidle privatøkonomi” forklarer Gunnar og tilføjer: ”Man skal være lidt af en kunstner og kunne respondere på det, der lige optager den unge eller gruppen”. Gunnar Hansen er en erfaren formidler, og evner at ’ramme’ de unges frekvens. Gunnar er Lektor ved Niels Brock og underviser i økonomi. Derudover har han holdt flere oplæg om privatøkonomi på opholdssteder og gymnasier.

Læs mere om udviklingen af kurset i projektrapporten Projekt Efterværn – Kursus om Privatøkonomi Rapport (4-09-18).

Du kan også læse mere mulighederne for få afholdt kurset i din virksomhed Kursus – Privatøkonomi (7-09-18).

Vil du vide mere om LOS' udviklings- og forskningsprojekter.

Laust Westtoft

Politisk- og strategisk chef -

5370 4847