Læs for Livet bruger bøger til at give udsatte børn og unge muligheder for et bedre liv
Denne artikel er bragt første gang i december 2022 i LOS’ medlemsblad Gi’ LOS nr. 3 2022.
Om projektet
Læs for Livet donerer skræddersyede biblioteker til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig, og hvor de har støtte af fagpersoner. Organisationen prioriterer allerførst døgninstitutioner, som børnehjem, ungdomspensioner, opholdssteder og behandlingshjem, men støtter også dagtilbud for samme målgruppe.
- Alle institutioner, der arbejder med udsatte børn og unge kan ansøge om et bibliotek.
- Får man doneret et bibliotek, kommer Læs for Livet kommer først på besøg og taler med
- børn og unge. Herefter sammensætter Læs for Livet et bibliotek ud fra de specifikke ønsker.
- Intuitionen skal selv sørger for at indrette bibliotek med reoler og læseplads.
- Biblioteket suppleres løbende, så biblioteket altid er relevant. Læs mere på: www.laesforlivet.dk
Litteraturen blev min adgang til fællesskab
For Rachel Röst betød litteraturen, at hun som barn fik adgang til et fællesskab og et blik ind i ukendte verdener. Men da hun som 16-årig blev anbragt, forsvandt hendes adgang til litteraturen og det samme gjorde fællesskabet. I dag står hun i spidsen for organisationen ”Læs for Livet”, der tilbyder biblioteker til institutioner for udsatte børn. Målet er at få flere anbragte børn og unge til læse.
”Jeg var meget introvert og genert som barn. Jeg havde ikke rigtig nogen venner, og jeg så heller ikke lærerne som støttepersoner, jeg kunne gå til. Så det har været litteraturen, der kom til at udgøre mit vigtigste fællesskab,” siger Rachel Röst, der for 10 år siden stiftede organisationen ”Læs for Livet”.
Formålet med organisationen er at give udsatte børn adgang til bøger og den verden, som litteraturen kan åbne for dem. Præcis som litteraturen åbnede en verden for hende selv som barn.
”Jeg er vokset op i en mormonfamilie, der var præget af meget kritik og social kontrol. Min far var meget dominerende, og min mor var kronisk syg og havde et medicinmisbrug. I alt dette kom jeg meget på biblioteket og læste utroligt meget. For mig var litteraturen et sted, hvor jeg kunne drømme mig væk til en anden verden,” siger Rachel Röst, der igennem litteraturen fik blik for en verden uden for familien.
Hun kan ikke pege på én bestemt bog, der har gjort særlig forskel. Det var mængden og variationen af forskellige bøger, der betød noget, fortæller hun i dag.
” Jeg oplevede, at der var mange forskellige måder at være menneske på. Og der var mange måder at være familie på. Jeg opdagede, at det, jeg oplevede derhjemme, faktisk ikke var normalt. Det var selvfølgelig smertefuldt at se den forskel, men det gav mig også en form for retning i tilværelsen. At når jeg havde ondt i maven, så var det ikke fordi, der var noget galt med mig. Så var det fordi, at der var noget galt med omgivelserne og mine forældre,” siger Rachel Röst og fortsætter:
”Og så var bøgerne det sted, hvor jeg mødte kvindelige rollemodeller. Det var fx Pippi Langstrømpe og Ronja Røverdatter. Men det var også tegneseriefiguren Natacha, der var en sej stewardesse, der fløj verden rundt og løste forskellige mysterier. Eller hovedpersonen i serien ”Frøken detektiv”,” fortæller Rachel Röst.
Mistede kontakten til litteraturen
Da hun var 16 år gammel, blev hun anbragt uden for hjemmet. Og anbringelsen kom til at betyde et farvel til det lokale bibliotek og litteraturen.
”Der var ikke en eneste bog, og der var heller ikke noget bibliotek i nærheden eller et antikvariat. Jeg havde et par enkelte bøger med selv, men dem fik jeg jo hurtigt læst igennem mange gange. Så jeg mistede kontakten til litteraturen, der nærmest havde været en form for overlevelsesmekanisme for mig. Og så var der de her lidt hårde piger, som jeg i mangel af andre rollemodeller prøvede at være en del af. Jeg droppede ud af gymnasiet og blev en vild pige sammen med de andre. Jeg levede jo bare op til de lave forventninger, der var til mig,” siger Rachel Röst, der er overbevist om, at bøgerne kunne have konkurreret med det vilde pigeliv, da hun blev anbragt.
Men det havde krævet, at nogle havde hjulpet hende til at fastholde forholdet til litteraturen, mener hun.
”Der var ikke nogen, der opfordrede mig til at læse. Og der var ikke nogen bøger. Jeg tror at, det kunne været gået anderledes, hvis der var nogen, der havde opfordret mig til at blive ved med at læse, og hvis der var nogen, der havde spurgt til mine lektioner og havde bakket op om den side af mig,” siger Rachel Röst.
Interessen for litteraturen kom tilbage. Rachel Röst har læst Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Hun har skrevet to børnebøger, og sideløbende med Læs for Livet har hun udgivet to romaner.
”Jeg blev gravid, da jeg var 19 år. Indtil da havde jeg også været på bistandshjælp og været uden retning i mit liv. Jeg havde egentlig havde tænkt, at jeg havde fortjent et dårligt liv, fordi der var noget galt med mig. Jeg var slet ikke motiveret til at prøve at ændre noget. Men da jeg så fik min søn, så var det jo ikke nogen grænse for, hvad jeg ville gøre for ham. Så jeg blev meget motiveret til at tage en uddannelse. Jeg begyndte at læse igen, og kom ind i et mere bogligt miljø. Så var det blev et vendepunkt for mig,” siger Rachel Röst.
Nogen burde gøre noget
Læs for Livet begyndte sin spæde start i 2012. Ideen voksede ud af en frustration og en trang til at gøre noget.
”Jeg er ret frustreret over politik. Jeg synes, at man i samfundet sparker nedad. Det går ud over dem, der i forvejen er svage. Så jeg havde en eller anden fornemmelse af, at nogen burde gøre noget. Og nogen, det er jo os alle sammen. Så jeg tænkte sådan: ”Hvad er det for nogle ressourcer, jeg har?” Jeg har jeg skrevet to børnebøger på det tidspunkt, jeg ved, hvor mange flere frieksemplarer, der er i omløb hos forfattere, illustratorer og andre. Og jeg ved, hvor mange bøger, der bliver makuleret. Jeg tænkte, at når der nu er overskud af bøger i samfundet, hvor kan de så gøre gavn henne? Så kom jeg til at tænke på min egen historie. Jeg tænkte, at der måske var andre institutioner, der også manglede bøger. Og så gik jeg i gang,” sige Rachel Röst, der startede med at lave et lager af bøger i sin egen lejlighed.
Hun arbejder i starten helt alene med projektet, inden hun får nogle frivillige. Men det helt store gennembrud kommer, da dagbladet Politiken skriver en artikel om Læs for livet.
”Så ringer Egmont Fonden til mig. De siger, at de måske godt kunne være interesserede støtte. Og efter en længere proces, får vi 6 millioner til drift i fire år. Det betyder, at vi kan flytte i nogle lokaler, hvor der er plads til mange bøger, og det betyder, at jeg rent faktisk får en løn, så jeg ikke behøver at arbejde mig selv i stykker ved siden af jobbet,” siger Rachel Röst,
80.000 bøger står klar
Læs for Livet holder i dag til i en kælder på Østerbro i København, hvor hylde efter hylde rummer de omkring 80.000 bøger, der venter på at komme ud til opholdssteder, døgninstitutioner, krisecentre og asylcentre for her at blive samlet til små biblioteker på 400 – 1000 bøger.
95 procent af bøgerne er indsamlede. Dog i en god kvalitet, for som Rachel Röst siger: ”Der skal ikke være et ”Kasseret” stempel i bøger til udsatte børn.” De resterende 5 procent er bøger, som indkøbes fra ny, så Læs for livet kan sammensætte lige præcis det bibliotek, der passer til gruppen af børn og unge på institutionen.
Vi skal tale med børnene
I kælderen sidder også 6 ansatte, der står for kontakten til institutionerne. Og 40 frivillige hjælper så med at finde de helt rigtige bøger. Netop den del er helt afgørende, mener Rachel Röst.
”Da jeg startede Læs for Livet, tog jeg første gang ud på et asylcenter og spurgte nogle af de unge om hvilke bøger, de havde lyst til at læse. Så kom de med ønsker om alt fra Dostojevskij til, hvordan man scorer piger. Og det var allesammen nogle ønsker, som jeg aldrig selv havde gættet mig til, at børn og unge interesserede sig for. Så det tog jeg til mig. Jeg skal ikke sidde hjemme i min stue og så gætte mig til, hvad de vil læse. For så gætter jeg forkert, og jeg har ikke respekt for deres personlighed og deres interesser,” siger Rachel Röst og fortsætter:
”Så det blevet en del af vores DNA. Det er meget vigtigt, at vi tager ud på institutionerne og taler med børnene. Så der er noget selvbestemmelse, og så vi er kærligt nysgerrige på dem. De skal forbinde litteratur med noget personligt. Og så glæder de sig også til biblioteket kommer, fordi de er blevet hørt”.
Når Læs for livet indleder et samarbejde med et opholdssted foregår det sådan, at opholdsstedet først indsender en ansøgning. Herefter kommer Læs for Livet så ud til opholdsstedet for at tale med børnene og de unge for at høre, hvad der optager dem. Og ud fra den dialog sammensætter de så biblioteket.
Rachel Röst mærker både en stor interesse for Læs for Livet og nogle meget postive tilbagemeldinger på, hvad der sker, når der står et bibliotek på et opholdssted eller et asylcenter. ”Vi får nogle meget positive tilbagemeldinger fra institutionerne. 82 procent af børnene læser mere, efter biblioteket er kommet. De har fået bedre karakterer i skolen, og de har fået et bedre ordforråd,” siger Rachel Röst, der ser flere perspektiver i en øget fokus på litteratur på institutioner for udsatte børn og unge.
”Det er jo 47 procent anbragte børn, der ikke får folkeskolens afgangseksamen. Det er jo sådan et tal, vi gerne vil lave om på, fordi de er så meget bagud. Så der er brug for en stor indsats. Men det er klart, at vi også har øje for trivsel. Anbragte er jo også mere ensomme, og vi ved fra forskning, at hvis man læser bøger, så bliver man også mindre ensom, fordi man kommer så tæt på nogle karakterer. Hjernen føler, at det er ligesom sociale kontakter. Så det handler både om trivsel og om at give børn og unge nogle bedre forudsætninger for at klare sig i uddannelsessystemet. Det har aldrig før været så meget tekst i vores samfund som nu. Det skal vi ruste disse børn og unge til at være en del af,” siger Rachel Röst.
Bøgerne giver ro og fordybelse
”Det skaber en ro hos de unge, når de læser. Hvad de får ud af det er meget forskelligt. Og vi har også lært en masse om de unge og deres interesser. Det har været meget positivt. Så jeg kan virkelig anbefale at få et bibliotek fra Læs for Livet,” siger forstander Pia Kjær Rolander fra Opholdsstedet Maglesøhus, der har et bibliotek i hver af opholdsstedets tre afdelinger.
”Jeg hørte om ”Læs for Livet” i et fagligt udvalg, hvor jeg sidder. Og da jeg selv læser rigtig meget og kunne se, hvad det kunne for os, blev jeg straks meget interesseret,” siger Pia Kjær Rolander, der gik i dialog med Læs for Livet om muligheden for, at Maglesøhus kunne få et bibliotek.
”For os er det en vigtig opgave at styrke de unge i deres læsning og i deres skole, og vi ved, at det ikke altid er så nemt bare at bruge det lokale bibliotek,” siger Pia Kjær Rolander, der hurtigt fik en positiv tilbagemelding på ansøgningen.
Det blev ikke bare til ét bibliotek, men hele tre selvstændige biblioteker.
”Jeg spurgte om lov til at dele biblioteket i tre, så vi kunne fordele det på vores tre afdelinger. Men svaret var, at vi da bare kunne få tre biblioteker, så det sagde vi straks ”ja tak” til,” siger Pia Kjær Rolander.
Næste skridt blev et besøg fra Læs for Livet, der tog en dialog med de unge på Maglesøhus.
”Det har været rigtig spændende at se, hvad de unge selv har spurgt til. Én ville have engelske krimier, én ville have bøger med citater, én ville have bøger om knallerter, og én ville have fysisk- og anatomibøger til gymnasiet. Så det har været utrolig forskelligt, og det er det stadig, når vi taler med de unge om nye emner og bøger,” siger Pia Kjær Rolander, der ser udbyttet meget forskelligt for de unge.
”Biblioteket har jo rigtig mange forskellige bøger og tegneserier. Så de unge bruger det meget forskelligt. Men det giver dem noget hver især. Nogle bruger det til at blive klogere på et område, de interesserer sig for. Andre bruger det i deres skole, og nogle bruger bøgerne til at falde til ro, når de skal sove. Vi kan mærke, at det generelt er med til at give en ro. Og selvom det er svært at få de unge væk fra skærmene, så hjælper det på det,” siger Pia Kjær Rolander.
Sender nye bøger
De tre biblioteker er opstillet i fælleslokaler i de tre afdelinger, hvor der samtidig er skabt et hyggeligt miljø, der inviterer til læsning, ro og fordybelse, fortæller Pia Kjær Rolander.
Biblioteket er på cirka 1.000 bøger, men det bliver hele tiden udvidet i takt med, at de unge får nye ønsker til emner. Det kan både være, når Maglesøhus selv skriver til Læs for Livet og bestiller nye bøger, men Læs for Livets konsulenter kommer også selv på besøg ind i mellem for at tale med de unge om deres ønsker.
”Det betyder rigtig meget, at de unge kan modtage bøger, der er inden for deres egne interesser. Det er helt afgørende for deres motivation. Så samles de unge, der har lyst og fortæller om hvilke emner, de interesserer sig for, og hvad der motiverer dem til at læse. Og ud fra det sender Læs for Livet så nye bøger til os,” fortæller Pia Kjær Rolander, der opfordrer alle andre opholdssteder til at ansøge om bibliotek.
”Man skal være parat til at bruge tid på det. Det er pædagogerne, der skal gå foran og motivere. Og man skal sætte noget plads af til det, så man kan skabe et hyggeligt miljø, der også er synligt for de unge. Men vil man det, så vil jeg bestemt anbefale det til andre. Vi har lige fået bevilliget 2023 med, så det er vi utrolig glade for,” siger Pia Kjær Rolander.