Marcus Hauerslev Bendtsen, kommunikationskonsulent: Marcus står for at eksekvere store dele af LOS’ eksterne kommunikation. Han er blandt andet ansvarlig for LOS’ nyhedsbrev, Facebook-side og bidrager til Gi LOS. Derudover er han kursusansvarlig i LOS.

Indhold til sociale medier og nyhedsbrev

Vi vil rigtig gerne inkludere vores medlemmer i LOS’ kommunikation. I den seneste tid har vi glædeligt delt opslag, hvor I inkluderer naturen i jeres hverdag. Det er tydeligt, at naturen har været med til, at borgerne på medlemsstederne kommer helskindet ud på den anden side af covid-19, som forhåbentlig snart er et overstået kapitel.

Vi tager meget gerne imod flere gode historier, så vi kan vise fakta fra jeres steder frem for de få sensationsnyheder på diverse medier, som skaber forargelse. Fakta fremfor forargelse er også et indslag vi har kørt på forskellige medier, hvor vi har fremhævet, hvad der reelt er op og ned ude på de ikke offentlige sociale tilbud, og hvordan virkeligheden kommer til at se ud, hvis de nuværende selskabskonstruktioner ændres til selvejende institutioner.

Derudover har vi netop skudt et netværk i luften under vores Facebook-side. Intentionen er, at LOS-medlemmer får et forum, hvor de kan udveksle ideer, sparre med hinanden, sælge produkter eller slå jobopslag op.

Savner du noget i LOS’ kursuskatalog?

Vi arbejder netop på at tilbyde de mest relevante kurser til de bedste priser for vores medlemmer. Dog er vi altid åbne for at modtage ideer til, hvad vi ellers bør udbyde. Samtidig arbejder vi på at gøre flere kurser digitale, hvis det giver mening, så vi kan undgå at flytte kurser alt for langt ud i fremtiden, hvis nu covid-19 fortsat kommer til at influere på kursusplanlægningen. Vi lavede eksempelvis grundkurset i autisme om til et digitalt kursus over to dage a tre timers varighed pr dag. Det havde sine fordele men også sine ulemper.

*

Henrik, juridisk konsulent: Henrik er juridisk konsulent hos LOS. Henrik holder en masse kurser i magtanvendelse og er ekspert på juraen indenfor socialområdet.

Spørgsmål til magtanvendelse fylder meget blandt medlemmerne

De seneste måneder har medlemmerne haft en del spørgsmål indenfor magtanvendelse omhandlende selvbestemmelsesretten vedrørende børn og teenagere. Flere har ringet ind og berettet om problemer med, at børnene og de unge ikke vil følge den gældende husorden eller anvisning fra bostedet eller kommunen. Det kunne være indtagelse af spiritus eller hash, som smugles ind på et værelse. Eller at der bliver røget på steder, som ikke er tilladt. Derudover kan de unge finde på at være ude hele weekenden, hvor de så skal blive fundet af personalet, før de vender tilbage.

Derfor opstår der naturligvis nogle spørgsmål i den forbindelse. Jeg har forsøgt at gøre lederne på de sociale tilbud klogere på grænsen mellem guidning og magt – hvor går den i forhold til selvbestemmelsesretten? Magtanvendelse fylder med andre ord rigtig meget ude på LOS’ medlemssteder, og de vil gerne gøre det korrekt. Det har jeg også kunnet mærke på efterspørgslen af kurser i magtanvendelse. Jeg har afholdt et hav af dem her i efteråret. Det er dejligt, at jeg kan mærke, at de er glade for kurset, hvor jeg opfordrer til gensidig diskussion og erfaringsudveksling.

Jeg har ydermere modtaget en del spørgsmål til kontrakter, hvor jeg skulle rådgive dem i at gøre det klarere, hvad kontrakten drejer sig om. Det kunne fx være en opsigelse, som skal stå skarpere.

Covid-19 har givet LOS en ny type opkald

Og så kan vi ikke komme udenom, at Covid-19 har givet rum til spørgsmål. Det kunne være manglende betalingsvillighed fra kommunerne, da det især er udgifter forbundet til netop Covid-19, at kommunerne ikke vil betale. Jeg er også blevet spurgt til værnemidler, hvordan de skal bruges, test for Covid-19, hvem der skal betale samt isolation i tilfælde af smitte.

Hvad bør medlemmerne ellers være opmærksomme på i fremtiden?

Det er vigtigt, at bostederne følger tilsynets tilladelse og sikrer, at der kun modtages borgere, som er i målgruppen for tilladelsen.  Ved den mindste ændring i tilbuddet, skal I sørge for at få informeret tilsynet, og sikre at tilladelsen skal ændres/fornyes. Samtidig skal I få opdateret handleplanerne løbende. Hvis kommunen er ”sløv”, så bed om et møde på bostedet med borgeren. På den måde er handleplanen hele tiden opdateret og i proces.

*

Kasper Nordborg Kiær, skole- og udannelsespolitisk konsulent: Kasper beskæftiger sig primært med områder indenfor det politiske, som vedrører skoler og uddannelse. Kasper startede i september 2020 og har fokus på at skabe mere opmærksomhed om skoleområdet, så der kan skabes nogle bedre vilkår.

Kommunerne sætter markante opsigelsesvarsler

Jeg får i øjeblikket mange henvendelser om skoleoverenskomster. Her hjælper jeg skolerne med at gennemgå lovgivningen. Derudover giver jeg medlemssparring på, hvilke elementer der med fordel kan indarbejdes i skoleoverenskomsten. I arbejdet med skoleoverenskomster er det nemlig vigtigt både at være opmærksom på folkeskoleloven og på andre relevante lovgivninger og rammebetingelser.

Det kunne fx være opsigelsesvarsler, hvor en række kommuner sætter markante opsigelsesvarsler for, hvor nemt skolerne kan opsiges uden varsel. Jeg har set eksempler på, at kommuner i princippet kan opsige skoleoverenskomsten uden at give skolerne et varsel til at rette op på problemerne, og hvor kommunen samtidig selv definerer, hvad der er en misligholdelse. Hvis skolen ved mindre kritikpunkter får forhandlet sig frem til et 14 dages varsel, kan det hjælpe skolerne i en tilspidset situation. Det vil være optimalt, hvis varslerne er forhandlet på plads på forhånd, da det dermed vil være nemmere for skolerne at håndtere kritikken og dermed også at imødekomme kritikpunkterne.

LOS’ medlemmer bokser med kommunernes forskellige tolkninger af lovgivningen

Jeg arbejder en del i gråzonerne mellem folkeskoleloven og loven om social service. Gråzonerne har stor betydning for de interne skoler/dagbehandlingstilbud. Mange af LOS’ medlemmer bokser med kommunernes forskellige opfattelser af lovgivningen. Jeg hjælper medlemmerne med at skabe overblik og forståelse for lovgivningen, så skolerne altid kan leve op til folkeskoleloven. De mange gråzoner mellem områderne giver ligeledes plads til, at der kan forhandles med kommunerne. Jeg har en del eksempler på sager, der behandles forskelligt fra kommune til kommune. Derfor bruger jeg en del tid på at indsamle relevant lovgivning således, at skolerne har et godt udgangspunkt for dialog med kommunen.

Det næste stykke tid arbejder jeg på at skabe politisk opmærksomhed på skoleområdet for at skabe bedre rammer til skolerne. På visse områder handler det om at få ændret lovgivningen, så det bliver nemmere at lave skole i. Jeg forudser desuden, at den kommende tid vil gå på frit skolevalg på dagbehandlingsområdet. Her kommer jeg til at fokusere på, hvordan lovgivningen kan ændres, samt hvordan den nuværende lovgivning bliver fortolket rundt omkring i landet.

Uddrag fra Gi LOS december 2020, som kan læses HER