Skonnert på besøg
I disse dage ligger skonnerten Jylland til kajs i Hundested, og planen er at udforske by og omegn samt få en dialog med bl.a. folketingsmedlem Trine Torp (F), tidligere byrådsmedlem i Halsnæs, om socialpædagogisk arbejde til søs.
Skonnerten Jylland er oprindeligt fra 1951 og er hjem for i alt seks unge, der alle har enkeltværelser på skibet. De unge går i intern skole i den store dæksalon og spiser og laver mad sammen i kabyssen. I dag er der kun få socialpædagogiske skibsprojekter til søs. Et af dem er opholdsstedet Andromeda med skonnerten Jylland, som Niels Kristensen er leder af. Skonnerten Jylland har gennem årene opnået gode resultater med socialt udsatte unge samt unge med ADHD.
2017 blev året hvor Skonnerten Jylland vandt sin hidtil største sejr på havet, en tredjeplads i The Tall Ships Races. I år vil besætningen forsøge at leve op til dette under Tall Ships Race 2018 hvor der sejles til Sunderland, Esbjerg og videre til Stavanger…