Specialiserede privatskoler løfter de børn, som har mistet troen på skolen
Hvis vi skal løfte uddannelsesindsatsen overfor børn i udsatte og sårbare positioner, så skal vi indstille sigtekornet så det rammer ud over normalområdet. Her er det langt fra den fulde fagrække, som alene skaber resultater.
Alle elever på de specialiserede privatskoler har udfordringer og livsbetingelser, som ikke kan sidestilles med den gennemsnitlige jævnaldrende folkeskoleelev. I 2020 besøgte LOS den interne skole Kanonskolen, målet var at komme tæt på den tilgang og virkelighed, som gør, at de børn, ingen længere troede på, får skrevet en ny skolehistorie, og kommer ud på den anden side. ”De børn vi får ind her, det er børn, som har en utrolig barsk historik med sig.
Det er børn, der har oplevet nederlag i alle forskellige afskygninger. De har 3-4 diagnoser, de har ind imellem 8-10 skoleskift bag sig, og de har mistet tilliden til, at de kan være en del af et værdifuldt fællesskab, og de har betydning
fortæller skoleleder på Kanonskolen Jeppe Juul. Oftest bruger Kanonskolen op til et år på at skabe tillid til barnet, og først derefter er barnet parat til igen at indgå i læringsforløb. Det er den indsats, der skal til, for at give barnet mulighed for at skabe en ny skolehistorie, der peger fremad.
Vi skal forpligte os til at sætte barnet i centrum
Uønsket skolefravær eller skolevægring? Faktum er, at mange børn, der henvises til de interne skoler og skole-dagbehandlingstilbud, har 3 års tabt skolegang bag sig. Det er 3 år, de trods deres unge alder og udsatte position, forventes at indhente, og de gennemfører folkeskolens afgangsprøveeksamen med fuld fagrække på normeret tid. Dertil kommer, at elever, der henvises til specialiserede privatskoler, ofte har været igennem mindst to og mange op til ti skoleskift, og det er almindelig kendt, at elevens faglige udbytte falder drastisk i takt med antallet af skoleskift. ”Vi ved jo, at mange børn på interne skoler i dagbehandlingstilbud har et behandlingsbehov. De er udredt og beskrevet, men der bliver ikke handlet tilstrækkeligt og i tide. Som samfund bør vi forligte os på at sætte barnet i centrum for en tidlig og rigtig skoleindsats. Den socialpædagogiske indsats skal anerkendes og gå hånd i hånd undervisningsindsatsen.
Antallet af skoleskift må og skal simpelthen nedbringes. Kommunerne skal forpligtes til en mere effektiv screening og dermed til at sikre eleven det bedst egnede undervisningstilbud”
udtaler Laust Westtoft politisk- og strategisk chef i LOS. ”Børn er børn, og vi har som samfund altid ansvaret for dem, også dem som har slået sig på livet i en ung alder. Det er ikke dem, der mister forbindelsen til skolen – det er skolesystemet, der mister forbindelsen med barnet. Det ansvar skal samfundet tage på sig.”
Sammenhængskraften er altafgørende
Skolegang og undervisning er ikke det eneste middel til et godt liv for børn i udsatte og sårbare positioner. For nogen er et stærkt samspil mellem en målrettet behandlingsindsats og individuelle læringsmål helt afgørende. På de specialiserede privatskoler, dvs. interne skoler og på dagbehandlingstilbud, er kerneopgaven todelt. Det handler både om elevens individuelle læring og elevens individuelle behandlingsbehov, som i fællesskab skal sikre barnet det bedste fundament, som fremtiden skal bygges på. Netop denne tilgang viser sig værdifuld på de interne skoler: ”Vi arbejder utrolig tæt på afdelingerne og på de forældre, som bor i nærheden, og det er en af de ting, vi oplever kommunerne efterspørger. Det er vores fleksibilitet, og det er vores mulighed for at skabe sammenhængskraft i børnenes liv, sådan at når noget er svært, så laver vi både en indsats i skolen og i afdelingen,” fortæller skoleleder Jeppe Juul.
Tilliden og indsatsen løfter eleverne
Fuld fagrække og klassiske læringsmål er vigtige, men for et barn, der har mistet fodfæstet, er det langt fra succeskriteriet for en vellykket skolehistorik. ”Når børnene over tid oplever, at der er nogen, der bliver ved med at stå der, støtter dem, motiverer dem og samler dem op igen, når de falder, så rykker de sig. I stedet for at give op og for at blive bange for trusler, så bliver vi ved med at være der for dem. I sidste ende, så er det den tillid, der gør, at de får tro på, at der er nogen, der vil dem det godt, og verden er et sted for dem,” fortæller Jeppe Juul. Når DR i den kommende tid sætter ”De fantastiske møgunger” på sendefladen, så vil vi komme tæt på nogle af de børn, som ikke passer ind i det ordinære skolesystem, og som vi indimellem kan have svært ved at forstå. Når Danmarks største public service-kanal stiller skarpt på interne skoler og dagbehandlingstilbud, samt værdien af deres indsats, så kan det være med til at åbne op for en ellers utilgængelig verden og forhåbentlig skabe endnu større forståelse og rummelighed for dem, der ikke passer ind. ”Der findes ingen ”one size fits all”, men der skal være plads til alle. Derfor bør vi styrke og bevare de mange forskelige sociale tilbud, som rummer de børn, der har brug for en særlig indsats – alle børn er lige, men ikke ens,” fortæller Laust Westtoft.