Stillingsopslag: Administrativ medarbejder
Vil du være med til at sikre et velfungerende sekretariat i en landsdækkende organisation, der arbejder for at styrke det specialiserede socialområde i Danmark?
LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud – søger en struktureret og engageret administrativ medarbejder, der kan understøtte sekretariatet med en bred vifte af administrative opgaver.
Du får hos os 17 kollegaer, der vil glæde sig til at møde dig. Vi er en ambitiøs og livlig arbejdsplads med god trivsel, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af teams og fagligheder, og hvor der samtidig er fokus på tryghed og ordentlighed for alle.
Dine opgaver
Som administrativ medarbejder vil du få et bredt ansvarsområde inden for:
- Ledelsesassistance: Koordinering af on- og offboarding, opdatering af personaledokumenter, planlægning af personalemøder, medarbejderseminar m.v.
- Vedligeholdelse af erhvervsaftaler: Kontakt til samarbejdspartnere og leverandører (fx erhvervsforsikring, udlejer, rengøring m.fl.) og opfølgning på kontrakter og aftaler
- Sekretariatsdrift og praktiske opgaver: Mødebooking for direktør, indkøb af kontorartikler og diverse til daglig drift, lettere IT-hjælp og support til kolleger
- Diverse administrative opgaver: Bidrage til struktur og overblik i sekretariatets drift, ad hoc-opgaver efter behov
- Webinar studie: Vedligeholdelse m.m.
- Indkøb af elektronik: Telefoner, pc’er, skærme m.v.
Vi leder efter dig, der
- Kan være studerende eller erfaren på arbejdsmarkedet. Vi har ingen alderspræference men er optaget af at finde den rette kollega
- Kan lide at skabe struktur og orden
- Er detaljeorienteret og god til at følge ting til dørs
- Har flair for IT og kan hjælpe kolleger med små tekniske udfordringer
- Trives i en mindre organisation, hvor man hjælper hinanden, og hvor opgaverne spænder bredt
- Du er imødekommende og serviceminded, og med din positive indstilling bidrager du aktivt til den gode stemning
Vi tilbyder
- Et spændende og meningsfuldt job i en landsdækkende organisation med stærk faglighed og tæt kontakt til medlemmer
- En hverdag med varierede og alsidige opgaver af både praktisk og administrativ karakter
- Et engageret sekretariat med dygtige kolleger og uformel omgangstone
- Fleksible rammer og gode muligheder for at præge dit arbejde
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 20–25 timer/uge. Forventet tiltrædelse er efter aftale. Dit arbejdssted vil være LOS’ sekretariat i indre København. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er onsdag d. 20. maj, men vi læser ansøgningerne løbende. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 22.
Send dit CV og din ansøgning til job@los.dk og skriv ”Administrativ medarbejder” i emnefeltet.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for medlemsservice Nynne Haarby på telefon 2260 6235 eller på mail: nh@los.dk.
Generelt om LOS
LOS’ medlemsorganisationer bevæger sig i krydsfeltet af anbragte børn, unge og voksne og specialiserede skoletilbud med en hverdag med bl.a. misbrug, omsorgssvigt, gråzoneprostitution, diagnoser og efterværn. LOS’ mål er at gøre en positiv forskel for udsatte og sårbare mennesker. Det gør vi ved at arbejde for, at vores medlemmer er veldrevne fagligt, økonomisk og organisatorisk og gennem politisk interessevaretagelse.
LOS tilbyder juridisk og faglig rådgivning, sparring og vejledning til medlemmerne og arbejder målrettet med politisk interessevaretagelse. Vi udvikler uddannelser, kurser og projekter, der styrker og udvider medlemmernes faglige kompetencer, og vi laver analyser, der sikrer, at vi taler ud fra et fagligt og oplyst grundlag.
De tæt på 500 medlemsvirksomheder er fordelt over hele landet og spænder fra mindre opholdssteder til sociale tilbud med over 100 ansatte.
Spørgsmål?
Nynne Haarby
Chef for medlemsservice - Medlemskab, medlemsfordele og større arrangementer
3318 1017
nh@los.dk