Undercover chef møder virkeligheden
Når jeg besøger virkeligheden, føler jeg mig ofte som ”chef undercover” – jeg har i 25 år siddet ”på toppen” og troet ”det var i orden derude” – nu må jeg erkende, at der er betydelig plads til forbedringer – både af sikkerheden generelt – men i særdeleshed for patienterne.
Af Michael Graatang, cand. Jur., direktør i LOS, Landsforeningen for sociale tilbud. Graatang er blandt oplægsholderne i workshop 2, der handler om tilsyn.
Når jeg besøger virkeligheden, føler jeg mig ofte som ”chef undercover” – jeg har i 25 år siddet ”på toppen” og troet ”det var i orden derude” – nu må jeg erkende, at der er betydelig plads til forbedringer – både af sikkerheden generelt – men i særdeleshed for patienterne.
LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud har opgjort antallet af tilsyn og godkendelsesmyndigheder for vores branche til ca. 20, der alle af bedste mening ønsker at gøre det bedste for borgerne, beboerne og patienterne.
Lad det være sagt – så det ikke misforstås – vi ønsker gode, solide og fagligt stærke tilsyn, der kan udvikle sikkerheden og fagligheden hos vores sociale tilbud til glæde og gavn for de mange sårbare og udsatte børn, unge og voksne, vores medlemmer dagligt har ansvaret for at støtte, hjælpe og udvikle.
Ofte ser vi desværre, at de mange tilsyn dels tager så meget tid og ”forstyrrer” så meget på arbejdspladsen, at det i sig selv udgør en sikkerhedsrisiko, og dels udsteder de modsatrettede vejledninger eller påbud, eller agerer som om netop de er det eneste tilsyn i verden, og glemmer af og til, at de også er til for borgerne, beboerne og patienterne.
En del af problemstillingen er, at centrale myndigheder fejlagtigt tror, at ”kontrol og tilsyn løser alt” og delvis glemmer, at tillid, vejledning og undervisning i virkeligheden løser det meste.
En anden problemstilling er, at de mange tilsyn har rod i forskellige love vedtaget over en lang tidsperiode uden sammenhæng og forvaltes af mange fagministerier og styrelser mv. uden nogen sammenhæng og koordinering.
Jeg vil forsøge at stille skarpt på nogle hverdagsproblemstillinger fra de sociale tilbud, hvor borgerne, beboerne, patienterne, men også lederne og personalet, kommer i klemme under det massive opbud af tilsynsmyndigheder, de møder i hverdagen.
Afslutningsvis skal det igen siges, at jeg ikke taler imod tilsyn, men gerne vil indgå i en drøftelse af, hvordan sikkerheden bredt forstået for borgerne, beboerne og patienterne kan blive endnu bedre – samt hvordan de mange tilsyn kan effektiviseres, samordnes og forbedres.
Kom og deltag i debatten og workshoppen – det er et fælles ansvar at gøre det bedre!