Værd at vide om selvbestemmelsesret, magtanvendelse og omsorgspligt
Gennem de senere år har der været stort fokus på selvbestemmelsesret, magtanvendelser og omsorgspligt. Det er komplekse emner, der ikke simpelt kan defineres og “sættes på formel”. Dette er derfor en guide til et par af de væsentligste hovedpointer, det som socialt tilbud er afgørende at være orienteret om
Denne artikel er et uddrag fra LOS’ medlemsblad GI LOS nr. 2 2021
Guide – Hovedpointer om selvbestemmelsesret, magtanvendelse og omsorgspligt
Selvbestemmelsesretten og andre grundlæggende rettigheder hænger tæt sammen med magtanvendelsesreglerne, da enhver anvendelse af magt på en eller anden måde, griber ind i menneskers grundlæggende rettigheder, herunder typisk selvbestemmelsesretten.
Først og fremmest handler det om borgerens retssikkerhed, og at der ikke foregår unødvendige overgreb på borgeren.
Vi oplever, at vores medlemmer oplever mange dilemmaer i hverdagen, som især handler om hvordan borgeren får den bedst mulige omsorg, uden at overtræde borgerens selvbestemmelsesret.
Lovgivningsmæssigt er der ikke en entydig definition af, hvornår en handling er en magtanvendelse. Men lovgivningen opstiller rammer for, i hvilke situationer der undtagelsesvis kan bruges magt.
Kurser inden for området
LOS’ juridiske konsulenter afholder jævnligt kurser i reglerne om magtanvendelse, hvor emner indenfor borgerens selvbestemmelsesret og omsorgspligt også berøres.
Planen for de kommende kurser i 1. halvår af 2022 er (kursusoversigt opdateres snarest):
- Vejle i marts
- Slagelse i april
- Høje Tåstrup i juni
- Aabybro i juni
Der vil både blive udbudt et kursus om reglerne om magtanvendelse for børn og unge (lov om voksenansvar) og reglerne om magtanvendelse for voksne (serviceloven) i hver by.
Selvbestemmelsesret
Alle menneskers selvbestemmelsesret kommer af de grundlæggende rettigheder i fx Grundloven og internationale konventioner. Udgangspunktet er, at der ikke kan gøres indgreb i dem uden borgeren ønsker det, eller der er en hjemmel i lovgivningen.
Vores grundlæggende rettigheder er:
- Respektfuld behandling
- Respekt for den personlige integritet og til selvbestemmelse
- Personlig frihed og bevægelsesfrihed
- Forbud imod frihedsberøvelse
- Privatliv
- Familieliv
- Klage
- Retssikkerhed
- Boligens ukrænkelighed
Alle mennesker har selvbestemmelsesret og kan frit bestemme deres politiske stilling, varetage deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling. Børn og unge har ligesom voksne ret til selvbestemmelse, men barnets/ den unges modenhed, funktionsniveau og alder skal indgå i vurderingen af om omsorgspligten vejer tungere end de grundlæggende rettigheder. Eksempler på omsorgspligt kan være:
- Fysisk guidning i forbindelse med tandbørstning
- Kortvarigt fastholde, mens barnet får tilstrækkeligt med tøj på
- Sikre, at barnet bliver spændt fast i sikkerhedssele under en køretur
Hvis borgeren ikke selv ønsker at medvirke til at der gøres indgreb i hans/ hendes selvbestemmelsesret, betyder det, at det ikke altid er muligt at give den omsorg for borgeren, som man som pædagogisk personale ønsker. Indgreb i selvbestemmelsesretten mod borgerens vilje er ikke tilladt, uagtet at de er begrundet i en omsorg for borgeren. Her vægter borgerens selvbestemmelsesret højere, og situationen kan kun løses via pædagogik.
- Man skal være opmærksom på, at indgreb i selvbestemmelsesretten for nogle borgere kan resultere i at de reagerer fysisk eller verbalt. Hvis man gentagne gange laver indgreb i borgerens selvbestemmelsesret bør man stoppe op reflektere over egen praksis. Hvad er årsagen til at det er nødvendigt at bruge magt, og hvad er der på spil for borgeren?
- Det er vigtigt at der er opmærksomhed på, om borgeren reelt er indforstået med indgreb i sin selvbestemmelsesret. I mange tilfælde er borgeren meget afhængig af det pædagogiske personale, som er dem, der sørger for at de får mad, hjælper og støtter dem pædagogisk. Derfor kan det for nogle borgere være svært at sige fra, hvis der gøres indgreb i selvbestemmelsesretten.
- Borgeren skal kende sine rettigheder, og både kommunens sagsbehandler og det pædagogiske personale skal vejlede borgeren om sine rettigheder.
Magtanvendelse
- Magtanvendelse er ikke et præcist definerbart begreb. Det beror især på den enkeltes personlige grænser for, hvornår motivation, overtalelse, guidning og et let pres går over til at være et fysisk overgreb. Den enkeltes subjektive opfattelse af at gå over stregen kan være en udmærket rettesnor.
- Reglerne om magtanvendelse giver undtagelsesvist adgang til at bruge magt i helt særlige og pludseligt opståede situationer, hvor alt andet er prøvet og der ikke er andre muligheder.
- Alle magtanvendelser skal indberettes til socialtilsynet og den kommune, som har ansvaret for borgerens sag. Indgreb i selvbestemmelsesretten udgør også en magtanvendelse, som skal indberettes af tilbuddet.
- Mange af de dilemmaer og problemstillinger man som pædagogisk personale står i med en borger, kan og skal ikke løses gennem reglerne om magtanvendelse, men kan udelukkende løses med pædagogiske metoder og redskaber.
- Magt må aldrig erstatte omsorg og pædagogik og brug af systematisk magt er aldrig tilladt.
- I nogle tilfælde kan brug af magtanvendelse være et symptom på, at tilbuddet har vanskeligt ved at rumme en borgers udfordringer og muligvis ikke har den rette pædagogiske viden og redskaber til at kunne støtte og hjælpe borgeren på den bedst mulig måde.
- Enhver brug af magt bør give anledning til opfølgning både med borgeren og i personalegruppen for at forebygge yderligere magtanvendelser i forhold til borgeren.
Generelle principper for brug af magt
(Lov om voksenansvar § 7 og lov om social service § 124)
Gældende for både børn, unge og voksne
- Hjemmelskrav – magtanvendelse forudsætter der er en hjemmel i loven
- Magtanvendelsen må kun undtagelsesvist benyttes og må ej erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand
- Frivillig medvirken til nødvendig foranstaltning skal afsøges først
- Proportionalitet og mindst indgribende foranstaltning (kun strengt nødvendige magtanvendelser)
- Magtanvendelsen skal ske skånsomt og kortvarigt – med størst mulig hensyntagen til beboeren og til andre tilstedeværende (unødig krænkelse eller ulempe er ikke tilladt) Mindsteindgrebsprincippet
Formålet med reglerne om magtanvendelse er at beskytte borgere mod unødvendige indgreb og overgreb, og at sikre at borgerne har ret til selvbestemmelse, også selvom borgerne har psykiske eller fysiske lidelser, som betyder, at de har brug for socialpædagogisk støtte i deres dagligdag.
Vil du vide mere?
Læs mere på vores rådgivningsside