Vi foreslår ét samlet tilsyn på skoleområdet

Alle børn og unge har ret til en god skolegang og et skoletilbud af høj kvalitet, de kan trives og udvikles i. Det kan ét samlet tilsyn - i stedet for tre - på specialundervisningsområdet støtte op om. 

Børn og unge

7. december 2022

Af Mads Roke Clausen og Skolealliancen for specialundervisningstilbud
Direktør i LOS

Det er vores kernebudskab i det debatindlæg vi 7. december har bragt i Altinget sammen med resten af Skolealliancen for specialundervisningstilbud.

Her foreslår vi, at de tre foreslåede tilsyn (kommuner, Socialtilsyn og STUK), som der lægges op til forårets politiske aftale om ”styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge”, i stedet samles i ét samlet tilsyn.

Tre tilsyn vil kræve unødigt mange administrative ressourcer og tid at koordinere, og er derudover problematisk, da adskillelsen af undervisning og den socialfaglige indsats ikke stemmer overens med virkeligheden. Undervisningen og den socialfaglige indsats skal ses i sammenhæng – som hinandens forudsætninger.

Vi foreslår derfor ét tilsyn, der kommer omkring hele barnets skoleliv, med fokus på:

  • både undervisningen og den socialfaglige indsats, hvor den undervisningsfaglige vurdering indgår i den kendte kvalitetsmodel for sociale tilbud
  • kompetencer inden for både det skolefaglige og det socialpædagogiske område
  • at børnene ikke møder tre forskellige tilsyn i deres skole- og børneliv, hvor de i forvejen møder mange voksne.

Læs hele vores indlæg på Altinget her

Kontakt

Mads Roke Clausen

Direktør -

9282 4906