VOXPOP: Hvad tænker du om Ekspertudvalgets arbejde?

Artiklen er i første gang bragt i Gi’ LOS nr. 2 2023

Tanja Nielsen, sektorformand for Social- og sundhedssektoren i FOA

1. Hvad tænker du om de forslag, der allerede er kommet fra Ekspertudvalget på socialområdet?
   Jeg synes, at nogle af dem giver god mening, fx at kommunerne skal have bedre rammer til at oprette botilbud, så kapaciteten kan blive bedre. Det er også en god ide at revidere magtanvendelsesreglerne, så de passer bedre til den praktiske hverdag. Men jeg er meget bekymret for at forslagene i større eller mindre omfang næsten alle er pakket ind i økonomiske hensyn.
2. Hvad forventer du af den endelige rapport, der kommer i slutningen af året?
   Jeg håber, at en del af de forslag, der allerede er kommet med, bliver væsentligt mere nuancerede. Mit indtryk er, at den første pakke gik lidt rigeligt stærkt, fordi det skulle bruges til økonomiforhandlingerne, og det betyder, at de desværre bærer for meget præg af ikke at være helt gennemarbejdede. Derudover så håber jeg meget, at der kommer en væsentlig større balance mod også at komme med forslag, der kan gavne og fremme de fagligt rigtige beslutninger og løsninger. For jeg tror på, at vi kan gøre det bedre for mennesker med særlige behov, hvis de i langt, langt højere grad får det rigtige tilbud i første omgang. Og hvis de får et fagligt godt tilbud, som rent faktisk kan give dem en bedre livskvalitet og for nogles vedkommende gøre dem mere selvhjulpne, og dermed også en økonomisk besparelse på sigt. Jeg forventer kort sagt at udvalget også kommer til at pege på at bedre faglige løsninger også bidrager til økonomiske besparelser. Det er helt centralt for mig.
3. Hvor ville du sætte ind for at bremse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde?
   Jeg ville sætte ind for en bedre visitation og for, at der kan visiteres til de rette faglige tilbud i første omgang, fordi de gode faglige tilbud gerne skulle vokse i omfang med en specialeplan. Og begge dele forudsætter, at personalet har de rette specialiserede kompetencer, og det skal der skabes rammer for, at de kan få. Så vil det også blive mere attraktivt at søge ind i disse fag og at blive der, indtil det bliver tid til folkepension.

Eik Møller, formand for Kommunaldirektørforeningen

1. Hvad tænker du om de forslag, der allerede er kommet fra Ekspertudvalget på socialområdet?
   Jeg synes overordnet set, at det er nyttigt, at det her område også kommer til at få lokalpolitisk og parlamentarisk opmærksomhed. Det er det eneste område, hvor man ikke har kunnet lave politiske serviceniveauer på. Alle andre kommunale driftsområder, der har kommunalbestyrelsen kunnet vedtage, hvor mange penge man vil bruge på et område, eller hvilket serviceniveau man ønsker at have. De specialiserede børne- og voksenområder og handicapområdet har været kendetegnet ved, at det dybest set var noget, man tog en beslutning om i den administrative visitation. Så sådan helt overordnet, så synes jeg, at det er godt, fordi det dels forpligter politikerne, men det giver også politikerne en styringsmulighed.
2. Hvad forventer du af den endelige rapport, der kommer i slutningen af året?
   Jeg vil tro, at de kommer tættere på nogle mere konkrete anbefalinger på spørgsmål som: hvordan kan man arbejde med beløbsgaranti på alternative tilbud, altså med meromkostningerne og sådan noget. Hvordan kan man arbejde med nogle takstloftsmodeller på paragraf 109- og 110-tilbud? Hvad betyder det at gå mere helhedsorienteret til tilsynsopgaven? Hvad er det egentlig, de mener, med bedre viden og data? Især den omkring takstlofter, som har været efterspurgt fra vores side. Selvmøderprincippet har vi aldrig helt kunnet forstå i kommunerne. Det findes ingen andre steder, så det er virkelig et specielt setup på præcis det her område. Jeg tror også, vi er mange, som er optaget af at få ryddet op i tilsynsjunglen. I dag er det sådan, at det er lederen, der skal få alle de der mange modsatrettede forhold til at gå op. Hvorfor kan lederen ikke få lov at sige: ”Kære tilsyn, I skal blive enige om, hvad det vigtigste her på stedet er, at jeg skal arbejde med. Indtil I er blevet enige, så efterlever jeg ikke de her tilsyn, fordi jeg kan ikke få det der til at gå op.”
3. Hvor ville du sætte ind for at bremse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde?
   Jeg tror, det er vigtigt, at kommunerne i højere grad går sammen om at sikre en bedre kapacitetssituation på nogle af de mest udsatte diagnosegrupper. Det er derfor en god mulighed, at der er afsat en lånepulje til, at vi kan komme i gang med noget af den kapacitet, som vi nok for længe har været for dårlige til at løfte. Denne anbefaling koblet med anbefaling 7, som handler om at få udviklet nogle takstloftsmodeller omkring de her to specifikke tilbudsformer – kvindekrisecentre og herberg og forsorgshjem – som har været helt uden for politisk budgetmæssig kontrol. Og så synes jeg, at der er rigtig meget at vinde på at følge anbefaling 6, som lægger op til et eftersyn med tilsynshelvedet, som jeg vil kalde det. Jeg synes som sagt, man skulle overveje at give lederen en vetoret over for uenige tilsyn, så det ikke er lederen, der har problemer med tilsynet.

Ditte Brøndum, næstformand for Dansk Socialrådgiverforening

1. Hvad tænker du om de forslag, der allerede er kommet fra Ekspertudvalget på socialområdet?
   Der er både tidsler og roser i den buket af anbefalinger, der er kommet i første delrapport. Det kan være fint at nytænke merudgiftsydelserne, mens jeg fx er stærkt bekymret over anbefaling 2 om at ændre i Servicelovens formålsbestemmelse, så økonomiske hensyn spiller en større rolle. Socialrådgiverne oplever, at økonomiske hensyn tager overhånd som følge af de seneste mange års stigende udgiftspres, hvilket påvirker myndighedsarbejdet på hele det specialiserede socialområde. Anbefalingen vil føre til at der i endnu højere grad bliver sat økonomi over faglighed i mødet med sårbare borgere og familier. Min opfattelse er, at Ekspertudvalget i langt højere grad burde arbejde med faglig bæredygtighed. Hvilket i øvrigt også er en del af kommissoriet. Fx undrede jeg mig en del over anbefalingen om, at man skal kunne flytte borgerne fra deres hjem med tvang, når nu jeg selv kan se, at socialrådgiverne mange steder sidder med ansvaret for så mange sager – 125 eller 150 sågar – at man ikke engang kan nå at følge op. Så inden man begynder med tvang, kunne man jo starte med at skabe tid og rammer til en tættere og bedre dialog mellem socialrådgivere og borgere. Vores erfaring er, at det både er fagligt og økonomisk mere bæredygtigt.
2. Hvad forventer du af den endelige rapport, der kommer i slutningen af året?
   På baggrund af den første rapport har jeg ikke umiddelbart meget høje forventninger, men jeg håber, rapporten kan bidrage til en udvikling i form af reel forandring af det sociale område i retning af en mere bæredygtig faglig udvikling, frem for den spiral af udsigtsløse besparelser, som foregår nu.
3. Hvor ville du sætte ind for at bremse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde?
   Dansk Socialrådgiverforening har i mange år fulgt udviklingen i investeringstilgange i kommunerne. Vores erfaring er, at der kan udvikles gode løsninger og tilgange, der både fremmer en økonomisk og faglig bæredygtig udvikling på socialområdet. Vi ser ind imellem også en udfordring i, at kommunerne, på trods af gode resultater, ikke holder fast i investeringstilgangen, og det vil være relevant for udvalget at belyse, hvorfor dette sker, og hvad der skal til for at holde fast i investeringstilgangen. Det kan også være relevant for udvalget at undersøge, hvorfor 1/3 af udgiftsvæksten kan tilskrives de 10 pct dyreste borgere, især med henblik på en mere tilbundsgående analyse af ’borgerrejsen’ – og om udviklingen kan undgås delvis ved at give borgerne det rette tilbud i første instans. Det er også Dansk Socialrådgiverforenings erfaring, at der er et ressourcespild forbundet med, at kommunerne ikke altid tænker tilstrækkeligt helhedsorienteret og borgerne får en utilstrækkelig og ukoordineret hjælp i mange forskellige systemer. Det skriver Reformkommissionen også, så det håber jeg meget, at udvalget vil inddrage. Vi skal fremme og forpligte helhedstænkning i kommunerne, for det er både økonomisk og fagligt bæredygtigt.

Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne

1. Hvad tænker du om de forslag, der allerede er kommet fra Ekspertudvalget på socialområdet?
   Der er for mange tidsler i buketten. Jeg er fx meget bekymret for forslaget om, at de enkelte kommuner skal have bedre mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer. I forvejen afhænger støtten alt for ofte af, hvilket postnummer du bor i – særligt når det handler om mere specialiserede indsatser. Jeg ser heller ikke nogen grund til at ændre i servicelovens formålsbestemmelse for at tage mere hensyn til økonomien. Det fremgår allerede i dag af servicelovens formålsbestemmelse, at afgørelser efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Men der er også gode forslag fx forenkling og bedre koordination af de mange tilsyn. Der er i høj grad brug for at få justeret og koordineret tilsynene og ikke mindst sikre, at tilsynene bliver mere dialog- og udviklingsorienterede. Forslaget om at se på magtanvendelsesreglerne kan jeg også godt tilslutte mig. Vi skal af med regler, der skaber meningsløst bureaukrati uden værdi for medarbejdere og borgere.  
   
2. Hvad forventer du af den endelige rapport, der kommer i slutningen af året?
   Jeg håber og forventer, der bliver lyttet til kritikken, så de værste tidsler ryddes af vejen. Samtidig ved vi godt, at de store udgiftsstigninger på det specialiserede område skal håndteres. Jeg håber, der vil komme mere fokus på indsatser med høj faglig kvalitet, som skaber udvikling og livskvalitet for borgerne.
3. Hvor ville du sætte ind for at bremse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde?
   Investering i faglighed er en god og klog måde at bremse udgifterne på. Socialpædagogisk faglighed kan støtte udsatte og mennesker med handicap og psykiske lidelser til at opnå mere livskvalitet og flere muligheder i livet. Vi skal derfor skærpe kravene til personalets uddannelse ved at indføre et uddannelseskrav. Analyser fra Rambøll viser en statistisk sammenhæng mellem andelen af uddannede socialpædagoger på botilbud, opholdssteder og døgntilbud og borgernes trivsel og sandsynligheden for, at anbragte børn klarer sig godt i folkeskolen, at beboere på bosteder kommer i arbejde og undgår psykiatriske indlæggelser. Det haster med at komme i gang, for under halvdelen af medarbejderne på socialpædagogiske tilbud er socialpædagoger, og hver tredje medarbejder har slet ikke nogen relevant uddannelse. Og så er der brug for at styrke pædagoguddannelsen med en stærkere socialpædagogisk specialisering, så flere unge får lyst til søge ind. Der er også et stort potentiale i at tilbyde de mange ufaglærte med værdifuld praksiserfaring en meritpædagoguddannelse. Her må staten hjælpe til med finansieringen, så vi sikrer økonomisk støtte eller løn under uddannelse.  En effektiv støtte til mennesker med meget komplekse problemstillinger forudsætter, at der højt specialiserede hjælp til rådighed – uanset hvor man bor i landet. De rette højtspecialiserede tilbud kommer ikke af sig selv, så her har vi brug for en central specialeplanlægning, inspireret af den vi kender fra sundhedsområdet.

Bent Greve, Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

1. Hvad tænker du om de forslag, der allerede er kommet fra Ekspertudvalget på socialområdet?
   Det er givet med det økonomiske pres, kommunerne har, at hvis økonomi kommer til at få en større betydning i beslutningerne, så vil det uden tvivl for mange medføre et ringere serviceniveau. Det vil være nødvendigt – som udvalget også indikerer – at få undersøgt, om Danmark dermed kommer til at overholde internationale konventioner. Indførelse af en beløbsgrænse for borgerens frie valg vil være en indskrænkning af disse og måske endda reelt fjerne det. Jeg mener, at det er fornuftigt med mere data og viden om, hvad der virker, men mere data skal afvejes i forhold til administration ved at opgøre og indberette disse data. Jeg mener, at rapporten bærer meget præg af input fra især kommunerne, og det er ikke altid klart, om de givne eksempler har stor betydning for den samlede udgiftsudvikling. Der kan dog være fornuft i at få lavet et takstkatalog for institutioner omfattet af selvmøderprincip, idet der ellers ikke, som for andre offentlige institutioner, er nogen klare retningslinjer for udgifterne.
2. Hvad forventer du af den endelige rapport, der kommer i slutningen af året?
   Der kommer konkrete forslag til, hvordan man kan bidrage til mere forebyggelse på området, herunder hvis situationen forværres for den enkelte borger. Hvordan der kan skabes mere klar viden, om hvilke indsatser der virker, vil være ønskeligt. Et problem er – og det kan være vanskeligt at løse – at de enkelte situationer er forskellige. Men jeg tror, at det kommer til at handle om at sikre viden på området så den indsats, der er mest effektiv, anvendes. Dog med det forbehold, at der også skal ses på den relative forbedring, en meget dyrere indsats giver.
3. Hvor ville du sætte ind for at bremse de stigende udgifter på det specialiserede socialområde?
   Jeg tror, at man skal overveje, om der skal være en anden struktur eller krav om mere forpligtende samarbejde mellem kommunerne. En af vanskelighederne ved styringen i dag er, at der er 98 kommuner af meget forskellig størrelse og med et forskelligt antal af borgere, som har brug for hjælp. Derudover er viden om forebyggelse og indsatser, der virker, vigtige.