Kronik: Sårbare børn bliver svigtet i skolen

Det er ikke alle børn, der er vendt tilbage i skolen efter ferien. Skolevægring, hyppige skoleskift og vanskeligheder med at følge med, både fagligt og socialt, præger flere og flere børn og unge. Vi skal lytte til børnene for at finde de rette tilbud til dem.

Børn og unge

19. august 2021

Af Laust Westtoft, Politisk- og strategisk chef

I forlængelse af LOS’ nye skoleundersøgelse for interne skoler og dagbehandlingstilbud, har vi skrevet en kronik, som blev bragt i Jyllandsposten d. 15. august 2021.

Du kan læse vores kronik i Jyllandsposten her eller læse med nedenfor:

Kronik i Jyllandsposten: Sårbare børn bliver svigtet i skolen

Af Laust Westtoft, Politisk- og strategisk chef

Sommerferien har været et tiltrængt afbræk i skolen for mange børn. Men for nogle var ferien blot en parentes i deres årelange pause fra skolen. Og for nogle kan det at vende tilbage til skolen være et mareridt. Skoletiden er nemlig langt fra ens for alle.

Antallet af børn med skolevægring og skolefravær er stigende. Samtidig stiger andelen af børn, der går på interne skoler og dagbehandlingstilbud. Og andelen af børn, der vender tilbage fra alternative skoletilbud til normalklassen, er styrtdykket. Folkeskolerne har altså i dag på flere måder vist sig at have problemer med at håndtere børn, der har det svært af forskellige årsager. Spørgsmålet er så om de tilbud, vi har til denne voksende gruppe af børn og unge, er gode nok. Formår vi at samle dem op? Reagerer vi i tide?

I LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud har vi i foråret 2021 gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på skole- eller dagbehandlingstilbud. Formålet er at gøre os klogere på denne børnegruppe. Undersøgelsen handler blandt andet om alder, antal skoleskift, faglige udfordringer og diagnoser, handleplaner og visitationer.

Undersøgelsens resultater kan samles i én konklusion: Svigt. Børnene har i gennemsnit 3,1 skoleskift bag sig, inden de begynder i skole- eller dagbehandlingstilbud. Hvert fjerde barn har fire eller flere skoleskift bag sig. Og 85 procent af skolerne har modtaget børn, der har haft en periode uden undervisning. Mere end hver fjerde skole modtager børn med fravær på 6 måneder i gennemsnit.

Noget tyder på, at vi i de sidste år har set et markant ryk imod at skole- og dagbehandlingstilbuddene modtager flere børn med diagnoser og sociale udfordringer. To tredjedele af skolerne svarer i LOS’ undersøgelse, at de indenfor de seneste 5 år har modtaget flere børn eller mange flere børn med angst. Og hver anden skole svarer, at de indenfor de seneste 5 år har modtaget flere børn eller mange flere børn med autisme. Ifølge tal fra Momentum og udregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik så har 68 procent af eleverne i skole- eller dagbehandlingstilbud fået stillet en diagnose.

To forskellige verdener

De senere år er kvaliteten af skole- og dagbehandlingstilbuddene blevet debatteret. Regeringen har meldt ud, at undervisningen på tilbuddene skal være bedre. I pressemeddelelsen fra Regeringen skrev man: ”Alt for mange børn og unge, der er henvist til interne skoler på dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted, får ikke den undervisning, de har krav på”.

Kritikken støtter til en rapport lavet af Rambøll, som konkluderer, at de fleste interne skoler (69 procent) gennemfører ikke undervisning i den fulde fagrække, og en fjerdedel af de interne skoler gennemfører ikke en samlet undervisningstid svarende til minimumskravet i lovgivningen.

Men kan man konkludere, at skole- og dagbehandlingstilbud ikke gør det godt nok alene ved at se på fagrække og undervisningstid? Eller sat på spidsen, kan man bruge kravene til det almene skolesystem som målestok for om skole- eller dagbehandlingstilbuddene lykkes?

I LOS mener vi, at svaret er et klart nej. Vi har at gøre med to verdener, der er så forskellige. En almen folkeskole, der ser ud til at rumme færre børn med vanskeligheder og derfor indsnævrer fokus til det, man med et lidt unuanceret ord kunne kalde normalbørn. Og så et specialområde hvor børnene i stigende grad kommer med nogle dårligere forudsætninger og skoleforløb.

Der kan være mange årsager til hvorfor et barn ender med at lide af skolevægring. Der kan fx være tale om en kombination af flere diagnoser, sammen med andre problemstillinger i skolesammenhæng fx mobning og/eller faglige nederlag i løbet af lange skoledage.

Børn der lider af skolevægring, har derfor ofte brug for en længere indkøring for at komme tilbage til en normal skolegang. Vi hører fra skole- og dagbehandlingstilbuddene, at de i stigende grad møder børn, som skal genopbygges i deres forståelse af skolegangen og i deres opfattelse af undervisning og af de tilknyttede voksne. Derfor er det sjældent muligt for eleverne hurtigt at komme ind i et fuldt skema. Det kan vare alt fra 3 måneder til et helt år eller længere.

Krav på tryg og god skolegang

eg har generelt en meget stor tillid til de ansatte i vores velfærds- og uddannelsessektor. Jeg er overbevist om, at alle skole- og dagbehandlingstilbud ønsker, at eleverne skal klare sig bedst muligt, og at de skal blive så dygtige som muligt. Og på samme måde med de enkelte lærere. Der er ikke nogen lærere, der går på arbejde, uden de har de højeste intentioner og ambitioner for eleverne.

Derfor skal vi lytte til lærerne og skolerne. Vi skal blive klogere på, hvad de vurderer, er nødvendigt for støtte børnene i at få den bedst mulige skolegang. Helt konkret er der brug for mere viden, så der ikke drages forhastede konklusioner og beslutninger.

Strammere regler med krav om fuld fagrække og timetal vil være et eksperiment, der taler direkte imod det, vi hører fra skolerne. Taberne bliver børnene. Disse børn har kæmpet nok i deres skoletid. De skal ikke også bruges i et politisk eksperiment.