Røde Kors-projektet BackUp hjælper anbragte unge med at skabe netværk
For anbragte unge er relationerne uden for hjemmets vægge ofte skrøbelige og få. Samtidig nærmer overgangen til voksenlivet sig, og det er en tid, der byder på udfordringer for de fleste. Men med gode relationer står man stærkere. Røde Kors-projektet BackUp hjælper anbragte unge med at skabe netværk. Det har flere unge på børne- og ungehjemmet Jupiter fået rigtig meget ud af.
I tæt samarbejde med anbringelsesstedet matcher BackUp anbragte unge med frivillige voksne, og målet er at give den unge en god relation til en voksen uden for børne- og ungehjemmet, der kan hjælpe i overgangen til voksenlivet og også gerne videre frem i livet.
Børne- og ungehjemmet Jupiter, der er fordelt på to adresser i det midtjyske, har hjulpet flere af deres piger med at finde en frivillig voksen via BackUp. Pigerne, der bor på Jupiter, er i alderen 10-23 år, og mange af dem står på tærsklen til et liv på egen hånd. Det kan der være knyttet mange bekymringer til, fordi de fleste af disse piger, ikke har et netværk udenfor Jupiter. Her kan det give dem en stor tryghed at have en voksen udenfor hjemmet, der kan vejlede og hjælpe, og som stadig er der, når man ikke længere har en af de voksne fra Jupiter ved hånden.
Der gøres et stort benarbejde
Rikke Link, der er leder på Jupiter og har været ansat på stedet i 20 år, har oplevet flere lignende tilbud. Men hun fremhæver det store forarbejde, BackUp udfører, inden relationerne knyttes, som noget helt særligt.
”Den store styrke ved lige præcis BackUp-projektet er, at de virkelig sætter sig ind i de ønsker og behov, den unge har. De gør så meget ud af at finde det rigtige match,” fortæller Rikke Link.
Der gennemføres en grundig screening af både den unge og den frivillige, der involverer både de voksne omkring den unge på børne- og ungehjemmet og konsulenterne fra BackUp, som alle har en fagprofessionel baggrund. Meget skal gå op i højere enhed, men det er altafgørende for, hvorvidt relationen bliver både god og langtidsholdbar.
Matilde Walter Fønns, der er projektleder på BackUp forklarer, at første step, hvor den unge skal beskrive og reflektere over, hvad han eller hun har af ønsker til en relation, har flere formål.
”Vi vil gerne bidrage til, at de unge får øvelse i at vælge deres egne relationer. Mange unge anbragte får som oftest tildelt relationer. Så det her med at øve sig i at reflektere over, hvem det er, man vil noget med, er en rigtig god erfaring for dem at kunne tage med videre. Samtidig giver det jo bedste afsæt for den fremtidige relation,” konstaterer Matilde Walter Fønns.
De frivillige skal klædes på til at være mest muligt sig selv
”En bedsteforælder, en yngre voksen, der er mere i øjenhøjde eller en familie med børn på samme alder. De unge kan have mange forskellige ønsker i sigte, når de sætter ord på den relation, de ser for sig,” forklarer Rikke Link.
Når en profil er beskrevet i tæt sparring med både de voksne på børne- og ungehjemmet og en konsulent fra BackUp sættes der ind på at finde et match, hvilket foregår via annoncering på sociale medier. BackUp har ikke et katalog med allerede indskrevne frivillige. De findes løbende, netop med afsæt i den unges ønsker.
De frivillige udvælges derefter ud fra geografi og interesser, og inden det første møde sættes i stand, gennemfører konsulenter fra BackUp samtaler både pr. telefon og ved hjemmebesøg. Ofte vil der også være en voksen fra børne- og ungehjemmet til stede ved det første møde.
Hele udvælgelsen foregår i meget fagprofessionelle rammer, men et vigtigt fokus er dog, at den frivillige ikke skal være en endnu en fagprofessionel i rækken af mange. Intentionen er, at relationen får så ligeværdigt et afsæt som muligt.
”Det kan lyde lidt sjovt, men vi gør faktisk meget ud af at få klædt de frivillige på til at være fuldstændig sig selv. De skal naturligvis forberedes på, at de bliver matchet med et ungt menneske, som også har en masse i rygsækken. Men ellers gør vi meget ud af ikke at fortælle ret meget om de unge, og vi fortæller meget sjældent, hvad der ligger til grund for deres anbringelse. De unge skal fortælle det, de ønsker at dele i deres eget tempo og opleve, at det er okay ikke at aflevere hele livshistorien ved første møde,” forklarer Matilde Walter Fønns.
De frivillige deltager i uddannelse for at blive klædt på til opgaven som frivillig i Røde Kors og BackUp, og der er også mulighed for at deltage i supervision med frivillige professionelle supervisorer og få løbende faglig sparring og support via Røde Kors’ fagkonsulenter.
Der er mennesker derude der gerne vil mig
Når relationen er etableret, mødes den unge med den frivillige et par gange om måneden. Og det kan byde på alt fra oplevelser som fodboldkampe, fisketure, teateroplevelser eller blot en fredag aften i sofaen med X-faktor og bland-selv-slik.
Lige så forskellige de unge er, lige så forskellige er de mange relationer, BackUp har etableret. Men én ting har relationerne til fælles, og det er, at det giver de unge noget helt særligt, som de ikke får der, hvor de er anbragt.
”Vi holder rigtig meget af vores piger, men når man er anbragt på et børne- og ungehjem, så er man jo en blandt mange. Samtidig ved pigerne jo også godt, at vi får løn for at være der for dem. Med den frivillige voksne oplever de, at der er en, der vil dem ubetinget uden, at der er penge involveret. Det giver dem bare noget, vi ikke kan give dem. Hvor end vi gerne ville, forklarer Rikke Link.”
Matilde Walter Fønns beskriver samme vigtige element således:
”De oplever, at der findes mennesker ude i verden, som bare vil dem. Og den slags mennesker er der masser af. Det er en meget vigtig erfaring for dem at tage med videre,” fortæller hun.
En social øvebane i trygge rammer
Med de mange oplevelser, som relationen bringer, får de desuden en sjælden mulighed for at opleve et helt almindeligt hverdagsliv.
”Mange af vores piger har aldrig rigtig haft en chance for at lære de sociale spilleregler. Både i forhold til det, de kommer fra, og fordi de bruger meget tid på telefonen og bag skærmen. Så det her med at komme med ud i den virkelige verden og se, hvordan man opfører sig og gebærder sig blandt andre mennesker. Det er meget mere tydeligt for dem, når de kommer ud i den her en-til-en relation, frem for når de kommer i flok sammen med os,” fortæller Rikke Link og peger på en anden vigtig pointe:
”De lærer også, at en relation kræver, at man både får og giver noget. Det kræver, at du får svaret tilbage, for der sidder faktisk en, der gerne vil dig. Det lærer de at tage ansvar for.”
Matilde Walter Fønns beskriver det som en social øvebane med et ganske almindeligt menneske, der dog forstår at give lidt line, når der er brug for det. Samtidig er det et blik ind i et helt almindeligt hverdagsliv hos hr og fru Danmark.
”Det er ikke fordi, der ikke er et godt hverdagsliv ude på børne- og ungehjemmet. Men det er rigtig god læring at blive præsenteret for og være i et andet hverdagsliv og nogle andre perspektiver. At være sammen med mennesker, der reagerer, som mennesker gør flest. Og ikke når at foregribe alt muligt, som socialpædagoger gør, fordi de har deres faglighed med sig.”
Træder til når det bliver svært
Hos Jupiter gør de meget ud af at støtte pigerne undervejs. For det koster kræfter at etablere en ny relation. Derfor er det vigtigt, at kontaktpædagogen eller andre voksne tæt på den unge med deres faglighed kan være med til bearbejde oplevelser og sætte ord på de følelser og tanker, der løbende vil opstå.
Alligevel kan der opstå benspænd undervejs, og her træder BackUp også til.
”Det går jo galt nogle gange. Det kan vi ikke undgå. Så træder vi til og prøver at hjælpe. Det kan fx være, at vi holder et møde med den unge, den frivillige og kontaktpædagogen. Her vil vi have fokus på, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem med at få det godt i gang igen,” fortæller Matilde Walter Fønss.
Hos Jupiter har de ikke oplevet udfordringer, der ikke med god støtte, tid og rummelighed kunne løses. Og Rikke Lind er ikke i tvivl om, at de ressourcer, de bruger på at hjælpe denne relation godt på vej, er det hele værd. For i sidste ende handler det om at sende pigerne videre i livet på bedst mulig vis. Samtidig sender hun de frivillige en meget venlig hilsen.
”Det er så prisværdigt, at der er mennesker, der har så meget overskud, at de vil involvere sig i det her. De er jo med til at skabe nogle hele mennesker. Det, som vi ikke formår at gøre som børne- og ungehjem, det gør de, og de danner dem mindst lige så meget som os ved at inddrage dem i deres liv. Det er virkelig rart at vide, at pigerne har det her senere hen i livet,” konstaterer hun.
Denne artikel er blevet bragt første gang i Gi’ LOS nr. 1 2024