Socialpsykiatrien har ventet for længe, vi vil se politisk handlekraft
Vi skal give udsatte borgere den rette psykiatriske behandling og samtidig værne om de mennesker i vores velfærdssamfund, som har dedikeret deres arbejdsliv til at hjælpe mennesker i sårbare og udsatte positioner.
Fredag den 29. april tager Christiansborg hul på drøftelserne om den længe ventede psykiatriplan, med indbudte organisationer. Men egentlige politiske forhandlinger er der ikke planlagt for nuværende. Det eneste der foreligger, er Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en psykiatriplan fra januar 2022.
Der er, som det ser ud nu, en reel frygt for, at vi ikke kommer i gang med politiske forhandlinger i denne regerings valgperiode. Formand for folketingets sundhedsudvalg Jane Heitmann (V) udtalte for nylig i Sundhedspolitisk Tidsskrift: “Så længe vi ikke ved, hvilken retning regeringen sætter, og hvad indholdet bliver, har vi jo ikke noget at forhandle om. Så det afventer vi utålmodigt, efter tre års venten på et fagligt oplæg og her fire måneder efter dets præsentation.”
Vi har som samfund ikke råd til at vente
LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud repræsenterer omtrent 500 sociale tilbud. En stor del er socialpsykiatriske bo- og opholdssteder, som hjælper børn, unge og voksne med psykiske lidelser, heraf mange borgere med dobbeltdiagnoser og misbrugsproblematikker.
Det, vores medlemmer oplever er, at mange af deres borgerne ikke har mulighed for at få den rette psykiatriske behandling. Der er talrige eksempler på borgere, som afvises i akutpsykiatrien, grundet kapacitetsudfordringer og mangel på psykiatriske sengepladser. Derudover er der en lang række borgere med meget komplekse problemstillinger, der alt for sjældent får tilbudt behandling af dobbeltdiagnoser, hvor eksempelvis psykiske lidelser og misbrug ikke behandles parallelt. Det resulterer alt for ofte i sammenbrudte forløb, der helt simpelt kunne være undgået med de rette indsatser, så snart de bliver erfaret.
Uacceptabelt over for både borgere og personale
Først og fremmest er det uacceptabelt og dybt tragisk at vi som samfund lader de borgere, der har det sværest, i stikken.
Lige så uacceptabelt er de forhold, som de ansatte på sociale tilbud står over for. De må ofte se magtesløse og frustrerede konstatere, at der ikke er den nødvendige opbakning fra psykiatrien til det helt afgørende socialpædagogiske arbejde, de hver dag udfører for at hjælpe borgerne. Det relationelle arbejde, er essentielt for mennesker i udsatte positioners livskvalitet og dagligdag, men må ikke stå alene. Borgernes komplekse problemstillinger skal bakkes op af en velfungerende, sammenhængende og ressourcestærk psykiatri.
Vold og trusler er fortsat et kæmpe problem
Konsekvensen for de borgere, der har det allersværest og som ikke får den rette psykiatriske behandling, er, at der er en stor risiko for at de kan udvikle udadreagerende adfærd. Vold og trusler om vold er desværre noget som mange medarbejdere på sociale tilbud bliver udsat for og noget der slider på arbejdsmiljøet og trivslen. Vi skal værne om de mennesker i vores velfærdssamfund, som har dedikeret deres arbejdsliv til at hjælpe mennesker i sårbare og udsatte positioner. Ellers risikerer vi en decideret brancheflugt – en branche hvor der i forvejen er stor mangel uddannet arbejdskraft.
Vi kender de gode løsninger, som kan få det til at lykkes
Mange af løsningerne er der. Vi kender til pilotprojekter, hvor der er stor succes med dobbeltbehandling, og hvor borgerne får bedre livskvalitet og fodfæste i tilværelsen til gavn for borgeren og hele samfundet. Sundhedsstyrelsens psykiatriudspil virker lovende, hvis det bakkes op af tilstrækkelig økonomi, ressourcer og politisk vilje. Det er klart, det kommer til at koste penge. Men vi har ikke råd til at lade være, hverken over for vores borgere eller det dygtige personale, der tager sig af dem til hverdag. Vi skylder ganske enkelt socialpsykiatrien at vise handlekraft.